Det er en slags ond cirkel, den mangel på ambulancereddere, som især Region Hovedstaden oplever lige nu. Arbejdspresset er stort, fordi der er for få kolleger. Men kollegerne flygter, fordi arbejdspresset er for stort.
Og et quickfix er svært at se for sig, mener fællestillidsrepræsentant Andreas Keil.
”Vi er meget bekymrede for fremtiden, og ærlig talt kan jeg ikke se nogen løsning på problemet. Lige nu snakker man om, at ambulancerne kommer for sent, men jeg tror, at spørgsmålet i fremtiden bliver, om ambulancerne overhovedet kommer? Jeg bor selv i København, og det gør min familie også, så på den måde er jeg da også bekymret,” siger han.
Det er især de senere år, at arbejdspresset er blevet større, og den største rod til problemet er, at der simpelthen er for få kolleger, samtidig med at området bliver effektiviseret gang på gang, fortæller Andreas Keil.
Alene ved indgangen til næste måned fratræder 16 reddere i Hovedstadens Beredskab, hvor Andreas Keil arbejder. De kommer fra november til at mangle i alt 45 årsværk. Det svarer til cirka hver femte redder,
oplyser Hovedstadens Beredskab til DR.
Fællestillidsrepræsentanten spår, at de i den kommende måned bliver nødt til at nedlægge beredskaber på ugentlig basis, fordi der ikke er reddere nok til at bemande ambulancerne.
De 16 kolleger, der forlader Hovedstadens Beredskab nu, søger alle enten ud af byen eller ud af faget, fortæller Andreas Keil. Nogle vil pendle eller flytte til Fyn og Jylland, hvor arbejdspresset angiveligt er mindre, nogle begynder at køre brandbil i stedet. Andre vil ikke køre ambulance mere.
Ifølge Andreas Keil er arbejdspresset større i hovedstaden end andre steder, især inde i midten af København. Afstandene er kortere, og det betyder, at der kan mases flere ture ind på en vagt, så redderne skal være mere omstillingsparate, end de er i forvejen. Og samtidig bliver der sendt for mange ambulancer afsted til personer, der har brug for en anden form for hjælp, mener Andreas Keil.
”Det presser os rigtig meget. Dels må vi køre flere ture, og dels frustrerer det redderne, at de skal bruge en masse energi på ture, hvor de ikke får brugt deres faglighed. Det svarer til, at en læge kun lægger isposer på hævede knæ,” siger han.
En episode, der popper op i Andreas' hoved, hvor han føler, at turen var unødvendig, var, da de kom ud til en ung fyr, der havde været i byen aftenen før og havde sparket til et skilt sammen med sine venner.
”Og da vi så ankommer, kommer en mand på 21 år med en forstuvet fod haltende og siger, at hans venner ligger og sover, så de kan ikke køre ham på skadestuen, og han har ikke råd til en taxa. Altså det burde man jo ikke bruge en ambulance til,” siger Andreas Keil, som efterlyser, at der i højere grad bliver sorteret og filtreret i, hvornår der skal bruges en ambulance.
Kontraktlige forhold presser også
Udover de mange ture, der ikke fagligt giver mening for redderne, er Hovedstadens Beredskab som arbejdsgiver underlagt nogle kontraktlige forhold af Region Hovedstaden, som også påvirker arbejdsmiljøet i negativ retning.
For eksempel 90-sekunders reglen, der gør, at en ambulance skal have forladt stationen og registreres af GPS’en inden for 90 sekunder, efter at alarmen har lydt. Når de ikke det, får de en bod. Ifølge aftalen med Region Hovedstaden gives 10 bodspoint for hver påbegyndt halve time, hvor der ikke bliver stillet med en ambulance. Et bodspoint er 500 kroner.
”Det betyder, at folk ikke altid drikker den mængde vand, de behøver, fordi de er bange for at blive fanget på toilettet. På en af stationerne har vi en ambulance, vi er nødt til at bakke ud, for at GPS’en kan registrere den. Og det tager ekstra tid. Samtidig ligger stationen ud til Frederikssundsvej, en trafikeret vej, så nogle gange kan vi ikke bare bakke ud med det samme,” siger han.
”Det er altså også med til at skræmme redderne ud af byen,” siger han.
Hovedstadens Beredskab: Vi har også et ansvar
Tim Ole Simonsen, som er operationschef hos Hovedstadens Beredskab, mener, at det er et fælles ansvar mellem regionen og beredskabet at sørge for reddernes arbejdsmiljø. Men han fortæller, at der er nogle ting, som Hovedstadens Beredskab som arbejdsgiver ikke kan ændre på, fordi de er underlagt nogle kontraktlige forhold fra regionen.
- Men I har vel takket ja til at arbejde under de kontraktlige forhold i udbuddet?
”Ja. Det er korrekt. Men nogle af tingene har ændret sig i kontraktperioden. Eksempelvis mobiliseringstiden. Redderne går med en terminal på sig, som giver et signal, når de skal ud at køre. Tidligere var det sådan, at redderne satte sig ud i bilen, trykkede på en skærm, og så stoppede de 90 sekunder. Men det er i perioden blevet ændret til, at der er et GPS-system, der skal registrere, at de kører. Nu skal bilen køre op imod 50 meter, inden det er registreret. Så fordi bilen skal nå at trille, er der kommet et større pres,” siger Tim Ole Simonsen.
- Er der nogle forhold, der har været for optimistiske for jer at kunne leve op til, da I indgik kontrakten?
”Noget af det, der har været konfliktfyldt, har været afholdelse af pause. Da vi indgik kontrakten, var der ingen – heller ikke hos os – der havde tænkt, at det var et problem, at redderne ikke kunne spise frokost. Men da vi så begyndte at drifte det, fik vi at vide fra regionen, at det ikke var deres ansvar, at redderne skulle spise frokost. Og det kom bag på os. Det kan jeg være ærlig at sige, at det havde vi ikke gennemskuet i kontrakten. Så det betød, at vi har indsat frokostbiler, som kan aflaste ved frokost. Så vi har købt os til mere mandskab,” siger Tim Ole Simonsen, som fortæller, at der i det nye udbudsmateriale er taget højde for en del af de kritikpunkter, som redderne har rejst i løbet af denne periode. Blandt andet er mobiliseringstiden øget.
Men det nye ambulanceudbud har Hovedstadens Beredskab tabt. Efter at have kørt ambulance i København i mere end 100 år, overtager Falck og regionen selv driften fra 1. februar 2023. Redderne har mulighed for at blive virksomhedsoverdraget til den nye leverandør, og dem, der har arbejdet i delt tjeneste som både redder og brandmand, kan få lov til kun at køre som brandmand under Hovedstadens Beredskab.
Men det tabte udbud har også indflydelse på personaleflugten, fortæller fællestillidsrepræsentant Andreas Keil.
”Stemningen er lidt er lidt speciel i øjeblikket. Vi er midt i en opbrudstid. Der er ikke rigtig nogen herinde, der tror på, at regionen kan løfte opgaven. Vi føler os nemlig ikke hørt af dem. Hovedstadens Beredskab har flere gange rettet henvendelse til regionen angående hårdt arbejdsmiljø og arbejdspres, men de har bare trukket lidt på skuldrene,” siger Andreas Keil.
Region H: Hovedstadens Beredskab har ansvar for arbejdsmiljø
Hos regionen er man helt klar over, at der er et problem med manglende ambulancereddere i København. Det oplyser Lars Gaardhøj (S), som er regionsrådsformand i Region Hovedstaden, i en mail til Fagbladet FOA.
Han skriver, at han støtter op om et godt arbejdsmiljø hos ambulancepersonalet, men at ansvaret ligger hos Hovedstadens Beredskab. Regionsrådsformanden skriver videre, at regionen i efteråret indfører en ny praksis for at lette presset på ambulancerne, hvor Akutberedskabet erstatter nogle af B-kørslerne - de ikke-akutte kørsler - med en siddende transport.
”Det vil sige, at ambulancerne kan fokusere på behandling og kørsler til de akut syge i endnu højere grad, end de allerede gør i dag,” skriver han.
Adspurgt om de 16 reddere, der forlader hovedstaden næste måned, skriver regionsrådsformanden, at det er en "rigtig beklagelig udvikling".
”Problemerne er accelereret meget hurtigt de seneste par måneder. Vi reagerede lige efter, at udbuddet blev afsluttet og gik i dialog med Hovedstadens Beredskab. Set i bagklogskabens lys så ville det have været godt, hvis vi i den nuværende kontrakt, som trådte i kraft i 2016, havde stillet krav om optagelse af flere elever hos vores leverandører, men dengang var der mindre pres på akutområdet med færre kald og kørsler,” skriver Lars Gaardhøj (S) og tilføjer, at regionen har nedsat en taskforce, som Hovedstadens Beredskab er en del af, der skal arbejde med fastholdelse og rekruttering på ambulanceområdet.
Når regionen hjemtager driften i 2023 med det nye udbud, bliver der større differentiering i mobiliseringstiden mellem A-, B- og C-kørsler, og der bliver afsat flere ressourcer til at holde pause, skriver regionsrådsformanden.
Desuden oplyser Region Hovedstadens Akutberedskab i en mail, at GPS-registreringsløsningen blev indført, så personalet ikke skulle bekymre sig om at registrere deres kørsel ved selv at trykke 'kør'.
Opdateret med uddybende svar fra regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) og Region Hovedstadens Akutberedskab.