”Min første tid i verden var svær. Min mor var narkoman, så jeg blev fjernet ved fødslen. Lægerne vidste ikke, om jeg ville overleve, da jeg blev født, fordi jeg havde så mange abstinenser, at jeg var indlagt i flere uger. Det har haft nogle følgeskader.
Neurologisk er jeg bagud, og jeg har både ADHD, føtalt alkoholsyndrom og let autisme. Det betyder ikke, at jeg ikke kan lære, men jeg skal tit have tingene forklaret flere gange.
Vil bidrage til samfundet
Jeg har gået i specialklasse, men skolen var aldrig min ven, og jeg fik aldrig min eksamen. Så da jeg var 18 år, ville kommunen sætte mig på førtidspension. Det troede ikke på, at jeg ville komme til at få en uddannelse og et arbejde i fremtiden.
Men jeg sagde nej tak. Jeg vil have en uddannelse og bidrage til samfundet, sagde jeg. Jeg ville vise dem, at jeg godt kunne. Så jeg tog nogle afsluttende folkeskolefag – dansk, matematik og engelsk – gennem en STU – særlig tilrettelagt undervisning – på en anden skole.
Punktlig, grundig, mødestabil
Som en del af STU’en kom jeg i skolepraktik på Hillerød Hospital som serviceassistent. Først i tre måneder, og så blev jeg forlænget. Det var et perfekt match. Rutinerne, kollegerne og at være noget for patienterne kunne jeg godt lide. Og Hillerød Hospital kunne også lide mig.
Mine styrker er, at jeg er punktlig, grundig og mødestabil, så mine kolleger ved, at de kan regne med mig. Derfor gav Hillerød Hospital mig en chance, og jeg blev fastansat. Selvom jeg aldrig har fremlagt i skolen eller afleveret opgaver, klarede jeg sidste sommer uddannelsen til serviceassistent. Det var ikke nemt, men jeg kæmpede mig igennem.
Frit valg på alle hylder
Jeg kan ikke lide at prale, men da jeg blev færdig, kunne jeg selv vælge, hvilken afdeling jeg ville arbejde på. Jeg valgte operationsafsnittet. Her gør jeg klar til operationer og gør rent bagefter. Kører rundt med patienterne, spritter af og meget mere.
En af kirurgerne sagde, at hvis jeg ikke passer mit job, så kan han ikke passe sit. Vi har et godt fællesskab på afsnittet, og vi fungerer som et stort tandhjul, hvor alle skal gøre sit, før det hele kører. Det kan jeg godt lide.
Læs også: Fra skuespillerdrøm til pædagogisk leder: Martin skiftede spor
Jeg vil så gerne inspirere andre unge i samme situation, som jeg var i. For jeg ved, der er mange derude som mig. Selvom man ikke har haft det let, kan man sagtens blive til noget. Også selvom kommunen tror noget andet. Jeg har lige købt en lejlighed i Glostrup for min løn. Den har en have og alt muligt. Jeg havde aldrig troet, det ville gå mig så godt, som det gør nu.”