Annonce

Hånd. Stop tegn.

Her går grænsen: Sådan siger du fra overfor borgere

I arbejdet med mennesker kan det være svært at komme med et helt klart regelsæt for, hvornår og hvordan man som medarbejder kan sige fra overfor krænkende adfærd. Det handler om løbende at forebygge potentielle konflikter, mener arbejdsmiljøkonsulent i FOA.

Annonce

Ved du, hvor din grænse går i arbejdet med borgere?  Colourbox

Af Simone Kjølbye-Dam
Journalist

Annonce

Der er ikke en selvskreven formel for, hvor grænsen går, når man arbejder med mennesker. 
 
Senest er en sag i Kolding Kommune røget i arbejdsretten, fordi ansatte i hjemmeplejen ikke længere ønsker at arbejde i et hjem, hvor de over en længere periode er blevet mødt af trusler og sidenhen er blevet videoovervåget.
 
Og tilbage i 2016 tilspidsede en konflikt sig, efter at en social- og sundhedsassistent blev knivdræbt på det socialpsykiatriske bosted, hun arbejdede. Arbejdsforholdene blev kun forværret efterfølgende, og medarbejderne endte med at gå i strejke på grund af de uforsvarlige forhold. 

Charlotte Bredal, arbejdsmiljøkonsulent i FOA, mener, at det handler om at komme de potentielle konflikter i forkøbet.
 
”Det er altid bedre at forebygge end at ty til brandslukning. Man skal måske være opmærksom på små tegn – også tidligt i samarbejdet, fremfor at det hele lige pludselig er kørt af sporet,” siger hun. 
 

Lovens tydelige sprog... eller? 

Ser man på lovgivningen på området, den såkaldte arbejdsmiljølov, er der sat klare rammer for, hvordan arbejdsgiveren skal sikre sine medarbejdere et sundt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk. Men hvordan skal disse regler forstås i praksis? 

”En ting er selvfølgelig det fysiske arbejdsmiljø, hvor der er nogle konkrete krav til for eksempel tunge løft og forflytninger, brug af hjælpemidler og indretnings- og afstandskrav. Her er det tydelige krav, der bliver stillet. Når vi så snakker om det psykiske arbejdsmiljø og arbejder med menneskelige reaktioner, så kan det måske være sværere at finde ud af, hvor grænsen går,” siger Charlotte Bredal. 

Læs også: Så kom de: Nye retningslinjer om brug af mundbind, maske og visir

Og det er dette, der kan skabe forvirring og usikkerhed. For hvor meget må en borger ytre sig negativt om en eller decideret komme med trusler, før det er okay som medarbejder at sige fra, og hvordan kan man gøre det bedst fagligt? 

Charlotte Bredal har i sit arbejde med BFA (BrancheFællesskab for Arbejdsmiljø) set, at der har været et stigende behov for netop at klarlægge, hvordan man som medarbejder håndterer arbejdet med høje følelsesmæssige krav, som især findes i social- og sundhedssektoren.

Høje følelsesmæssige krav

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker handler om, at arbejdet indebærer kontakt med eksterne personer, herunder klienter, kunder og patienter, hvor kontakten stiller høje krav til medarbejdernes indlevelsesevne, evne til at rumme menneskers følelser, evne til at håndtere eller skjule egne følelser, evne til at tilpasse kommunikation og adfærd til de mennesker, man arbejder med, eller tilsvarende høje krav.
Kilde: Arbejdstilsynet
+

For at man kan forebygge konflikter, er det nødvendigt, at medarbejderne er klædt på til de situationer, man i løbet af sin arbejdsdag kan blive mødt af. 

”Man må prøve at sætte sig i den andens sted. For hvorfor reagerer borgerne, som de gør? Det er der måske en grund til. Det berettiger dem ikke til at reagere negativt overfor personalet. Men at man forstår, hvorfor de reagerer, som de gør, gør at vi nemmere kan finde på nogle løsninger på de ting, som er svære,” forklarer hun. 

Manglende supervision

Charlotte Bredal ser det også som en vigtig del af arbejdet med at forebygge konfliktoptrapning, at man som medarbejder har mulighed for at få supervision – såvel fra kolleger som fra professionelle psykologer og lignende. Manglen af supervision er derfor en af de største problemer, mener hun.

”Jeg synes supervision burde være et krav, for i det øjeblik du arbejder med dig selv som redskab og med mennesker, så er det den relation, du hele tiden skal have udviklet. Det er dine egne relationer og din egen interaktion. Så det er vigtigt at få noget supervision løbende – også for de mindre episoder.”

Læs også: Dagbog fra coronaramt plejecenter: Halvdelen af personalet er hjemsendt

Den manglende supervision, forståelse og læring omkring håndtering af ”vanskelige” borgere i arbejdet med høje følelsesmæssige krav, betyder, at det kan være svært for den enkelte medarbejder at vide, hvornår man skal gå til ledelsen eller andre med sit problem. 

”For FOAs medlemmer kan det være en svær snak at tage, for hvornår er det bare mig, der går og føler noget, og hvornår er det noget, som arbejdspladsen burde tage hånd om og gøre noget ved, før det når at udvikle sig til egentlige konflikter og store problemer,” siger hun.

Sig fra, før det går galt

Hvis man spørger chefjurist i FOA Overenskomst, Ettie Trier Petersen, mener hun, at det er svært at komme med en konkret definition af, hvornår en handling er krænkende. Hun peger dog både på en subjektiv og en objektiv målestok for, hvor grænsen er.

”Der er forhold, der objektivt set er krænkende. Det må være udgangspunktet for en vurdering, og det skal ikke være afgørende, om der måtte være en medarbejder, der i situationen ikke føler sig krænket,” siger hun og fortsætter:

”Man er nødt til også at vurdere den subjektive side, altså hvordan den enkelte oplever forholdene på arbejdspladsen. Nogle handlinger kan virke stødende på nogen, mens andre ikke lader sig påvirke. Det er vigtigt, at ingen oplever sig udsat for nedværdigende forhold på arbejdspladsen.”

Derfor er Charlotte Bredals råd meget simpelt: 

”Du skal meget hurtigt gå til den person, du er mest tryg ved, hvis du føler, der er noget, der overskrider dine grænser. Hvis du har et godt og tillidsfuldt forhold med din leder, så skal du gå til dem, ellers er det en oplagt opgave for en arbejdsmiljørepræsentant eller en tillidsrepræsentant,” rådgiver Charlotte Bredal.  

”Og så tror jeg ikke, du skal være nervøs for, at det ikke er alvorligt nok. Det handler om at tro på dig selv, og hvordan du har det.”

Det er vigtigt, at man fra starten af får forventningsafstemt, idet det både er en arbejdsplads, men også et hjem. Så der skal findes en balancegang i det. For vi skulle gerne - der hvor det er muligt - kunne gå ind i borgerens hjem på deres præmisser. 

Kirsten Dyrholm, afdelingschef for Ældre & Rehabilitering i Vejen Kommune
Gensidig respekt 

Vejen Kommune har udarbejdet en folder til nye borgere, der ønsker og har behov for at få hjælp i dagligdagen. ’Dit hjem – en arbejdsplads’ indledes folderen med, som særligt fokuserer på, hvad der skal være i orden for at sikre medarbejderens fysiske arbejdsmiljø.  

 
Kirsten Dyrholm, afdelingschef for Ældre & Rehabilitering i kommunen, mener, det er essentielt, at man sørger for, at der helt fra start er en gensidig forståelse mellem borger og medarbejder. 
 
”Det er vigtigt, at man fra starten af får forventningsafstemt, idet det både er en arbejdsplads, men også et hjem. Så der skal findes en balancegang i det. For vi skulle gerne – der hvor det er muligt – kunne gå ind i borgerens hjem på deres præmisser. Men det er også vigtigt at signalere helt fra starten af, at der er nogle grundlæggende ting, som skal være i orden, så vi ikke misforstår hinanden,” siger Kirsten Dyrholm.


Læs også: 53 fagforbund: Ledernes ansvar i sexismesager skal stå i loven

Hun mener derfor på samme vis som Charlotte Bredal, at det handler om at være forberedt, ”for når det først går galt, så er det svært at rette op på igen.” 


I kommunen har de dog haft svært ved at skrive de mere psykisk arbejdsmiljørelaterede punkter ind i folderen. Det er noget, som Kirsten Dyrholm heller ser, kommer til at ske i fremtiden. 


”Det er i de helt specielle tilfælde, at det går galt. I 99 procent af de møder medarbejderne har med borgerne, der går det rigtig godt. Det skal vi også huske på. Og så er det, at det en gang imellem går helt skævt, og det tænker jeg ikke, vi kan skrive os ud af på forhånd. Men vi kan være gearet til, at vi går ind i det så hurtigt som muligt. Det er i hvert fald den bedste forudsætning for at få det løst,” siger Kirsten Dyrholm. 

I samarbejde med blandt andet KL er FOA i gang med at udvikle forskellige materialer, podcasts og en vejledning om følelsesmæssige krav i arbejdet. Formålet med materialet er at hjælpe arbejdspladser med at tage den svære dialog om, hvordan man som fællesskab og som enkelt person kan handle konstruktivt på følelser. 

 

Materialet forventes at være færdigt omkring sommer 2021. 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev