Minimumsnormeringer inden 2024? Tjek. Opkvalificering af medarbejdere? Tjek. Styrket tilsyn? Tjek. Hjælp til kommuner med mange udsatte børn? Tjek. Bedre gennemsigtighed i normeringstallene, blandt andet ved at sociale normeringer ikke tæller med i minimumsnormeringerne? Tjek.
Aftalen om minimumsnormeringer, der nu skal være indfaset allerede i 2024, får stort set fuld plade og kommer næsten hele vejen rundt.
Sådan lyder det fra formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen om minimumsnormeringerne i finansloven for 2021, der er aftalt mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.
”Jeg har armene oppe over hovedet og er helt vildt glad. Det er kun gode takter, man kan bygge videre på. At vi kunne få så meget af det med, som vi har arbejdet for i årevis, havde jeg ikke turdet drømme om,” siger han.
Læs også: Sektorformand: Minimumsnormeringer skal være et minimum i hver eneste institution
Penge til uddannelse
For aftalen om minimumsnormeringer rummer mange delelementer. Fra at samle de statslige sociale puljer, der holdes uden for minimumsnormeringsregnskabet, så børn i udsatte positioner stadig får en bedre normering. Til også at indeholde opkvalificering af medarbejdere, så pædagogmedhjælpere f.eks. har bedre adgang til at tage en uddannelse til pædagogisk assistent eller pædagog. Fra en langt bedre uddannelsesdækning over en bedre gennemsigtighed i normeringstallene til en aftale om, at privatinstitutioner ikke skal kunne trække profit ud af institutionerne.
”De sociale normeringer, der er lagt oveni, penge til tilsyn og til efteruddannelse og så i det hele taget en hurtigere indfasning. Det er svært ikke at være glad,” siger Kim Henriksen, der dog har et stort men. For dagplejen bliver overset.
Læs også: Forhandlinger i gang: Det skal du vide om minimumsnormeringer
Lovkravet om minimumsnormeringer gælder nemlig kun daginstitutioner og private pasningsordninger. Aftaleteksten understreger, at private pasningsordninger skal følge de regler, der gælder for dagplejen, og derfor er der loft over antal børn i de nyoprettede private pasningsordninger på fire børn, mens dagplejere også kan have et femte barn, f.eks. gæstebørn.
”Det er superærgerligt, at dagplejen er blevet glemt i aftalen om minimumsnormeringer. Det er jeg virkelig ærgerlig over. Man burde have sat antallet børn ned til fire også når det gælder de kommunale dagplejere,” siger Kim Henriksen.
Læs også: Dagplejere om minimumsnormeringer: Vi føler os glemt
Mere end standardnormering
Også formand for forældreorganisationen FOLA Signe Nielsen er ’superglad’.
”Ud over de store linjer, f.eks. at minimumsnormeringerne bliver rykket frem et helt år, er der alle de her bittesmå ting, vi har kæmpet for, som nu bliver virkelighed. Det er fantastisk,” siger Signe Nielsen.
Hun nævner også de sociale normeringer og støtten til kommuner med mange udsatte børn.
”Det er godt tænkt. Der er kommuner, som i dag er langt fra at have minimumsnormeringer og kommuner, der har mange socialt udsatte børn. De har brug for mere end bare standardnormeringer.”
Men hvad handler delaftalerne om? Læs med her for at få overblik over aftalen.