En i forvejen hårdt presset social- og sundhedssektor får ikke den nødvendige personaleindsprøjtning, som Folketinget lagde op til i 2014. Dengang rettede politikerne kanylen mod erhvervsuddannelserne i den reform, der trådte i kraft i august 2015.

Målet med reformen var ellers, at flere voksne ufaglærte skulle gøres faglærte. Men en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser det modsatte. På social- og sundhedsuddannelserne er der sket et fald på cirka 40 procent af voksne på 25 år og derover, som startede på hovedforløbet før og efter reformen. Fra et gennemsnit på 5.700 til 3.400.

Tallene bekymrer formand for social- og sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann, der påpeger, at det tyder på en fremtid, hvor vi kommer til at mangle social- og sundhedspersonale.

”Vi kan jo ikke opretholde det velfærdssamfund, vi har nu, hvis der ikke er uddannede nok til pasning og pleje,” siger han og understreger, at det er vigtigt med faglært personale, da faget er blevet mere komplekst.

SU er ikke attraktivt

Reformen betød blandt andet, at grundforløbet blev obligatorisk for de fleste elever, inden det er muligt at starte på hovedforløbet, hvor de får elevløn. Grundforløbet er på 20 uger, og som udgangspunkt på SU, medmindre arbejdsgiverne ansætter eleverne med en kontrakt, der også omfatter grundforløbet. Og det er først nu, at kommunerne så småt begynder at eksperimentere med elevkontrakter til både grund- og hovedforløb.

”Det er klart, at det ikke er attraktivt for en voksen, der har en familie at skulle forsørge, at leve i 20 uger på SU. For mange kan det simpelthen ikke hænge sammen,” siger Jeppe Rosengård Poulsen, der er direktør for SOSU H.

Den betragtning er direktøren for SOSU Nord, Lene Kvist, enig i.

”Det er en ændring, der ikke har været tænkt ordentligt igennem. Før reformen var over halvdelen af ansøgerne til social- og sundhedsuddannelserne over 25 år, og kunne starte direkte på hovedforløbet med løn under uddannelse,” siger hun.

Samtidig er Lene Kvists oplevelse også, at i overgangen fra grundforløbet til hovedforløbet er der sket et frafald i tosprogede, efter de faglige krav er blevet skærpet. Som en del af reformen blev det nemlig et krav at skulle bestå en dansk-, naturfags- og grundforløbseksamen.

”Og der er det min oplevelse, at 20 uger simpelthen er for kort tid for nogle af dem, hvilket jo er ærgerligt,” siger Lene Kvist.

Dårligere pleje

Konsekvenserne kan både Lene Kvist og Jeppe Rosengård Poulsen blive enige om. Færre uddannede betyder flere ufaglærte, hvilket i sidste ende betyder ringere pleje.

”Det handler om faglighed. De borgere, der er visiteret til hjemmepleje eller på plejecentre har komplekse sygdomsforløb, der kræver en vis faglig kompetence. Det kan ikke løses med ufaglærte,” siger Lene Kvist.

”Og så er det også en tryghed for den pågældende borger, at de ved, at den person, der skal hjælpe dem, er uddannet og ved, hvad man skal gøre. Det synes jeg sådan set er almindelig ordentlighed for de borgere, der har betalt skat hele deres liv,” siger Jeppe Rosengård Poulsen.

En bedre tone

I FOA samarbejder man med kommunerne, regionerne og regeringen om at finde en løsning, der kan styrke rekrutteringen. Men Torben Hollmann mener også, at det handler om den generelle tone omkring social- og sundhedspersonale i samfundet.

”Vi skal tale ordentligt om social- og sundhedspersonalet. I FOA prøver vi at påvirke folkestemningen ved også at vise den anden side af de dårlige sager. Der er mange FOA-medlemmer, der hver eneste dag passer deres arbejde godt og er glade for det. Det skal vi have de unge og dem, der gerne vil skifte job, til at forstå," siger han.

Torben Hollmann mener heller ikke, at de skærpede faglige krav, der er kommet med reformen, er en del af problemet. Alle, der starter på grundforløbet, uden at have en uddannelsesaftale eller to års relevant erhvervserfaring, skal have 02 i dansk og matematik fra folkeskolen.

”Jeg synes, kravene er rimelige. Det er folkeskolens ansvar, at alle kan bestå, når de er færdige efter ni år, og det er folkeskolens ansvar, at alle får en chance,” siger han.

Fokus på sosu-hjælperne og afskaffelse af standardafkortninger

Både Jeppe Rosengård Poulsen og Lene Kvist mener ligeledes ikke, at de skærpede faglige krav nødvendigvis er en dårlig ting. Social- og sundhedspersonalet, der bliver uddannet nu, er formentlig dygtigere, når de kommer ud på arbejdsmarkedet end for ti år siden, mener Jeppe Rosengård Poulsen. Men der er dog stadig løsninger, ud over de økonomiske vilkår, der vil gøre en forskel.

”Hvis man uden om dimensioneringen kan skabe et større fokus på -hjælperuddannelsen, og hvordan de over tid kan blive social- og sundhedsassistenter, vil det hjælpe. Problemet er, at man ændrede dimensioneringen af uddannelserne, så der skulle være langt færre social- og sundhedshjælpere. Den er for nogle mere overskuelig at tage, fordi den kun tager omkring et år i stedet for tre år på -assistentuddannelsen. Og når man siger til dem, der gerne vil social- og sundhedshjælpere, at der ikke er plads til jer, så får man jo også færre ind,” siger Jeppe Rosengård Poulsen.

Lene Kvists største ønske er, at standardafkortningerne fjernes, som blandt andet skulle gøre uddannelserne kortere for voksne.

”Det giver simpelthen ikke nogen mening, at man partout skal afkorte sin uddannelse på baggrund af sin alder. Det ville gøre noget ved frafaldet, tror jeg, så den enkelte kan få den rette hjælp til at gennemføre uddannelsen. Generelt synes jeg, at vi skal spørge mere om, hvad eleven har brug for, frem for hvad eleven kan slippe for,” siger hun.