Ældre borgere må se stadig længere efter hjælp til for eksempel rengøring og bad.

Siden 2009 er der på landsplan forsvundet 7,5 millioner timers hjemmehjælp. Det viser beregninger, som FOA har lavet på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik. 

Udviklingen rammer især de svageste ældre, lyder det fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), der sidste år udgav en rapport om området.

“Vi ved, at der er en markant stigning i antallet af svage ældre, der ikke modtager hjælp, selvom de vurderer at have behov for det. Flere mister hjemmehjælpstimer eller får slet ikke hjælp til for eksempel rengøring og personlig pleje som bad,” siger Lea Graff, der er senioranalytiker og ph.d.-stipendiat hos VIVE.

“Vi ved fra tidligere undersøgelser, at bare en halv times hjælp om ugen har en markant betydning for ældres trivsel,” tilføjer hun.

Ansatte med ondt i maven

En af dem, der mærker, at hjælpen til de ældre ofte ikke slår til, er Stinna Julie Sørensen. På 8. år arbejder hun som social- og sundhedsassistent i Randers Kommune; de seneste tre år som ansat i hjemmeplejen. Og det er ofte hårdt, siger hun:

“Alt for ofte føler jeg mig utilstrækkelig. Følelsen af at jeg ikke gør det godt nok, fordi jeg ofte ikke kan give mine borgere den hjælp, der er rimelig.”

Læs også: Sosu'er: Synlig køretid på kørelisterne skaber psykisk balance

Dén følelse er langt fra ukendt for andre medarbejdere i hjemmeplejen, fortæller sektorformand i FOA, Torben Hollmann.

“Vi hører fra vores medlemmer, at de ikke føler, at de har tilstrækkelig tid til at yde den faglighed, de ønsker. De føler ikke, at de gør det godt nok. Flere har ligefrem ondt i maven,” siger sektorformand Torben Hollmann og refererer til en medlemsundersøgelse fra 2019.

Korthuset kan vælte på et splitsekund

Undersøgelsen viser, at mere end 4 ud af 10 ansatte i hjemmeplejen næsten dagligt eller flere gange om ugen føler sig utilstrækkelige, fordi borgeren ikke får den hjælp, medarbejderen mener er rimelig. Derfor håber Stinna Julie Sørensen, at hun i en nær fremtid får flere kolleger og mere tid til arbejdet.

“Det er jo ikke noget, jeg siger, bare fordi det kunne være dejligt. Det er for at forebygge fejl samt sørge for, at borgerne får den hjælp, de har krav på. Og for at vi medarbejdere kan gå hjem med en stolthed og tilfredshed i maven i stedet for en skam over igen ikke at have slået til," siger sosu-assistenten, der peger på alt for pressede kørelister som den største udfordring i hverdagen:

Læs også: Sosu’er har for lidt køretid: Her ’stjæler’ de minutterne

“Det kan sagtens være, at planen ser fin ud, når jeg møder ind. Men korthuset kan vælte på et splitsekund, hvis en sygemelding tikker ind, eller en borger får akut behov for hjælp. Den slags tager de minutiøst planlagte kørelister nemlig ikke højde for.”

“Med ét forvandles dagen til en kamp mod uret, hvor mine kolleger og jeg skøjter hen over opgaverne for at stjæle dyrebare minutter hist og her,” siger social- og sundhedsassistenten.

Mere varieret gruppe af ældre

I VIVE forklarer Lea Graff det store fald i antal hjemmehjælpstimer således:

“Kommunernes argument er, at borgerne i stedet modtager hverdagsrehabilitering, der gør, at de ældre er mere selvhjulpne. Men vores undersøgelser peger på, at mange af de svageste borgere, der enten helt eller delvist har mistet deres hjemmehjælp, ikke modtager hverdagsrehabilitering. I de tilfælde er det svært at forklare faldet i hjemmehjælpstimer på anden måde, end at kommunerne må have ændret på deres kvalitetsstandard eller visitationspraksis,” siger senioranalytikeren.

Fagbladet FOA har bedt om et interview med Kommunernes Landsforening (KL) for at høre, hvordan kommunerne forholder sig til, at langt flere ældre – ifølge VIVEs rapport fra 2019 – ikke får den hjælp, de har behov for. Men forgæves. I stedet har fagbladet modtaget denne skriftlige kommentar fra KL-direktør Christian Harsløf:

“Vi ser, at gruppen af ældre borgere er langt mere varieret end tidligere. En stadig større del af de ældre kan klare sig med ingen eller lidt hjælp, men der er også flere ældre borgere, som har brug for mere omfattende hjælp, hvorfor det giver god mening at prioritere dem. Derfor er det altid en konkret vurdering af den ældres behov, som ligger til grund for, hvor meget hjemmepleje, der tildeles.”