Mens serviceassistent Bettina Lynge holder frokostpause fra sit arbejde på Hillerød Sygehus, ligger hendes columna-telefon i lommen og melder om nye opgaver. ‘Spætten’, kalder hun den.
”Den giver hele tiden lyd fra sig og er en konstant stressfaktor, også i pausen,” siger Bettina Lynge, der cirka en gang om ugen slet ikke har tid til at holde frokostpause.
Hun arbejder på operationsgangen, hvor hun bringer patienter til og fra operation og opvågning. Hun er også med til at lejre patienterne, og så gør hun rent mellem operationerne.
”Jeg kan godt mærke, at vi er blevet færre ansatte. Man skal være glad, hvis man får sine 29 minutter på dage, hvor vi er for få til opgaverne. Men pausen betyder ekstra meget, fordi vi har så travlt,” siger hun.
Pauser er en truet art
Bettina Lynge deler skæbne med mange andre FOA-medlemmer. De fleste har betalt frokostpause, hvor de skal stå til rådighed for arbejdspladsen. Men mere end hver tiende står så meget til rådighed, at pausen stort set hver dag ryger sig en tur. Hvert tredje medlem må droppe frokostpausen mindst en gang om ugen, viser en undersøgelse blandt FOAs medlemmer.
Det kan have alvorlige konsekvenser, mener Janne Skakon, ekstern lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, der blandt andet beskæftiger sig med stress.
”Den enkelte medarbejder vælger måske at springe pausen over, fordi der er meget at lave. Men det sætter pausen under pres, hvis der ikke er fælles retningslinjer om at holde pause. Før i tiden holdt man ikke bare frokostpause, der var også defineret en formiddags- og en eftermiddagspause,” siger hun.
Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren
Mangler overskud til familien
For Bettina Lynge er det vigtigt at få sludret med kollegerne i pausen.
”Og så er det en god pause, hvis jeg får fred og ro til at spise min mad og ikke skal fordele den i tre eller fire etaper. Uden pausen bliver jeg meget træt og mangler overskud, når jeg kommer hjem til familien,” siger hun.
Masser af forskning dokumenterer, at pauser er vigtige. Både for de ansattes trivsel og for kvaliteten i opgaveløsningen, fastslår Janne Skakon.
”Pauser forebygger stress, så hvis presset på pauserne, som mange medarbejdere beskriver, ikke bliver lettet, vil vi se et stigende antal stress-sygemeldinger og lavere medarbejdertilfredshed,” siger hun.
Usundt at droppe pausen
Arbejdspres er en af grundene til, at pausen droppes, fremgår det af FOA- undersøgelsen. De medlemmer, der i størst omfang oplever dårlig bemanding, er også dem, der oftest må undvære pausen. Undersøgelsen viser desuden, at andelen af sygemeldinger på grund af stress er væsentligt højere blandt dem, der ofte springer frokostpausen over end blandt dem, der aldrig gør det.
Forbundssekretær i FOA Jens Nielsen er foruroliget over pauseproblemet, og han frygter, det kan blive endnu værre.
”Når man arbejder med mennesker, kan det selvfølgelig ske, at man må droppe sin pause. Men bliver det en del af kulturen på arbejdspladsen, så står vi med en meget alvorlig udfordring. Derfor skal vi have stoppet udviklingen, for det er usundt ikke at holde pause,” siger han, og peger på, at både FOA og medlemmerne må stikke arbejdsmiljøloven i hovedet på arbejdsgiverne, hvis overenskomsten ikke sikrer pausen. Loven kræver nemlig et sundt og sikkert arbejdsmiljø for de ansatte.
Læs også: Coronarengøring i dagplejen: Hver anden har overarbejde
Arbejdsgiverne: Vi har brug for fleksible medarbejdere
Arbejdsgiverne i regioner og kommuner peger på, at uforudsete hændelser er umulige at undgå på mange af arbejdspladserne. Og det kan gå ud over planlagte pauser.
”Når det giver mening for os at betale for de ansattes frokostpause, er det blandt andet, fordi vi i nogle tilfælde har brug for at trække på dem i deres pauser. Vi har nogle meget pressede arbejdspladser i vores sygehusvæsen. Men pausen er en del af det samlede arbejdsmiljø, så vi skal have en arbejdsplanlægning, der sikrer, at man kan få spist sin mad,” siger Anders Kühnau, chefforhandler for Danske Regioner (DR) på overenskomstområdet.
Kommunernes Landsforening (KL) ligger på samme linje. I en mail til Fagbladet FOA skriver kontorchef Charlotte Hougaard Clifford blandt andet:
”Vi sætter stor pris på, at medarbejderne er fleksible, og at det er vigtigt for den enkelte medarbejder at udføre sit arbejde godt over for borgerne. Men det er selvfølgelig også vigtigt, at man i løbet af lange arbejdsdage har mulighed for at spise frokost, og hvis det ikke sker, må man tage problemstillingen op lokalt.”
Læs FOAs medlemsundersøgelse om frokostpauser
Pauser forebygger stress
Inden for det seneste år har 35 procent af dem, der springer frokostpausen over ’stort set hver dag’, været sygemeldt på grund af stress/stort arbejdspres. Blandt dem, der ’aldrig’ gør det, har 15 procent været sygemeldt af den grund.
Udmattet uden pause
68 procent af dem, der ’stort set hver dag’ dropper frokostpausen, er ’meget trætte’ eller ’helt udmattede’ efter en typisk arbejdsdag. Blandt dem, der aldrig springer pausen over, er det kun 28 procent, der har den følelse.
Bemandingen gør forskellen
Blandt dem, der ’stort set hver dag’ oplever, at bemandingen på arbejdspladsen er utilstrækkelig, springer 53 procent frokostpausen over mindst én gang om ugen. Blandt dem, der ’aldrig’ oplever utilstrækkelig bemanding, er det kun 10 procent.
Dårligere kollegaforhold
Blandt dem, der ’aldrig’ springer frokostpausen over, er 65 procent ’helt enige’ i, at de har et godt forhold til kollegerne. Blandt dem, der ’stort set hver dag’ gør det, er det kun 48 procent.
Mindre faglig sparring
45 procent af dem, der ’aldrig’ dropper frokostpausen mener, at de har gode muligheder for at diskutere faglige udfordringer med kolleger og leder. Blandt dem, som gør det ’stort set hver dag’ er det kun 23 procent.
Kilde: FOAs medlemsundersøgelse om frokostpauser, som 3.552 medlemmer har deltaget i.