Annonce

Musikterapi foto: Claus Bonnerup

6 initiativer, der forbedrer plejen af ældre med demens

Af Mette Boysen
Journalist

Siden 2017 er tusindvis i sosu-fagene blevet bedre til at arbejde med demente borgere takket være penge fra satspuljemidler. Det har resulteret i en række nye gode initiativer og behandlinger landet over. 

Annonce

Musikterapeut Birgitte Bjørn har været med til at uddanne personalet på Demenscenter Skovgården i musikterapi.  Musikken er et middel til, at mange af beboerne føler sig forstået. Claus Bonnerup

Af Mette Boysen
Journalist

Annonce

Sansehaver, mandegrupper, demensvenlige sygehuse og social- og sundhedsassistenter som frontløbere er ideer, der er født af den nationale demens handlingsplan. Fagbladet FOA har udvalgt en håndfuld af de gode ideer, der er opstået.

Samarbejde mellem kommune og Aarhus Stift

Folkekirken og Aarhus Kommune er som det første sted i landet gået sammen om nye initiativer til mennesker med demens og deres pårørende.

Sognepræst Tina Brixtofte Andersen siger:

“Kirken har haft en helt anden betydning for de mennesker, der i dag rammes af demens. De var børn og unge i en tid, hvor kirken og skolen havde et helt samarbejde, og derfor kan de for eksempel bibelvers og salmer udenad. Kirken har været med i deres store livsbegivenheder, og kirken har haft en meget klar rolle,” siger Tina Brixtofte Andersen og fortsætter:

“I samarbejdet prøver vi at finde en værdighed for de mennesker, der er ramt. Og møde dem der, hvor de er. Sygdommen er ikke hele deres identitet.”
 

Uvisiteret tilbud til borgere med demens og pårørende

Demensfællesskabet Lillebælt er et rådgivnings- og aktivitetscenter for demensramte og pårørende. Det adskiller sig fra andre tilbud ved at være et ikke visiteret tilbud. Og det har stor betydning, siger Pia Heesch Andersen, som er social- og sundhedsassistent, demenskonsulent og tovholder på projektet.

“Mange ønsker ikke et visiteret tilbud, fordi det kan føles stigmatiserende, og fordi de vil komme og gå som det passer dem. Vi rammer en målgruppe, vi ellers er udfordret på,” siger hun og fortsætter:

Læs også: Sådan bruger demenscenter sang og musik i hverdagen

“Vi har blandt andet en herregruppe, der kører rigtig godt. Der må kun være mænd. Jeg er en undtagelse, men det er, fordi jeg har været i Forsvaret,” siger Pia Heesch Andersen.

Mændene skiftes til at bestemme, hvad der skal ske i gruppen og har blandt andet været ude at svæveflyve.

Demensvenligt sygehus på Falster 

Tre sygehusafdelinger blev udpeget til at være demensvenlige. En af dem er akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus.
 
Med penge fra satspuljen er afdelingen blevet indrettet mere demensvenligt, og alle personalegrupper har været gennem uddannelse for at hospitalet samlet set er en mere tryg oplevelse for mennesker med demens.

Internationale studier har tidligere vist, at de fysiske rammer på sygehusene ofte ikke er demensegnede, ligesom at personalets modtagelse og håndtering af patienter med demens har afgørende betydning for patientens trivsel.

Udover Nykøbing F har Viborg og Svendborg også været udpeget som demensvenlige sygehuse.

Læs også: Ansatte i klemme om genoplivning

Have bygget på sanser, erindring og aktiviteter
Et hønsehus, en campingvogn med fortelt og en have og et walk-in kaninbur. Det er noget af det beboerne på Bryghuset, som er Svendborgs demensby, kan opleve i landets første demenshave. 

Haven ligger på en stor indhegnet grund og er bygget op om tre elementer: Sanser, erindring og aktiviteter.

Susanne Græns Rasmussen er sygehjælper på Bryghuset og har som AMR været involveret i haveprojektet. I alt er der 125 pladser på Bryghuset, som også har et dagcenter. Og haven har været til stor glæde for både beboere, pårørende og ansatte:
 
“Det giver en vis frihed for dem, der bor her og vil gå en tur. Når de er gået i haven, kan de ikke blive væk, og der er ingen stier, der ender blindt. Der er mange, der går derover og pårørende kommer også og går med,” siger Susanne.
 

Læs også: Mangel på værnemidler: Carlsberg skal levere flere tusind liter håndsprit

Derudover har dagcentret en havegruppe, som passer drivhus, dyrker lidt grøntsager og planter blomster.
 
Haven har desuden en bålplads, en pavillon med udsigt til en sø og rislebæk, et motionsområde med vægte og balance og et ishus, hvor der sælges is hele sommeren.

Musikterapi i Mariagerfjord

På demenscenter Skovgården har 80 medarbejdere fået et kompetenceløft og lært at bruge musikterapi. Initiativet kastede en pris af sig for årets demensindsats, da Demensalliancen holdt topmøde i oktober. Mariagerfjord Kommune har med projektet dokumenteret, at sang og musik har en markant positiv effekt på mennesker med demens. 

Knalddygtige sosu’er inspirerer kollegaer
Med den største naturlighed skaber 34-årige Lene Bak Grishauge tryghed blandt demensramte. Det er ikke noget, hun tænker over. Hun handler intuitivt.
Derfor blev hun peget på, da Aalborg Kommune for to år siden besluttede at oprette et praksisteam, der skulle sikre praksisnær kompetenceudvikling inden for demensområdet.

I alt blev fem social- og sundhedsassistenter udvalgt. De fik orlov fra deres respektive plejecentre, og blev uddannet i at opdage og sætte ord på den faglige praksis, de selv gør godt, for at andre kan lære af dem.

I dag tager de rundt på kommunens plejecentre og følger de ansatte i de udfordringer, de står overfor i samarbejdet med og omkring demensramte mennesker.

“Vi dømmer ikke nogen. Vi prøver at være lyttende og anerkendende. Alle kan finde fejl. Men vi vil gerne se på det gode arbejde, personalet laver. Det er småbitte ting, vi går og justerer på,” siger Lene og fortsætter:

“Vi prøver gennem refleksion at finde frem til, hvorfor skal vi gøre det her. Hvis personalet kan se, hvorfor vi gør det her, så tager de ejerskab, og så virker det,” siger Lene.

Projektperioden udløb ved årets udgang, men kommunen har besluttet sig for at fortsætte med praksisteamet.

National handlingsplan for demens

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2016 en demenshandlingsplan, der løber til 2025. Målet er at gøre Danmark til et mere demensvenligt samfund. I første omgang blev der sat 470 mio. kroner af fra satspuljemidlerne fra 2017 til 2019. De initiativer og idéer, Fagbladet FOA beskriver ovenfor, udspringer alle af de midler. 
I slutningen af 2019 blev der afsat 244 millioner kroner til demensområdet over de næste fire år.
 
23.922 har fået kompetenceløft
På baggrund af de puljemidler, der er uddelt fra puljen Praksisnært kompetencemidler i 2017 og 2018 anslås det, at knap 24.000 personer har fået et kompetenceløft inden for demensområdet. De fordeler sig således:
5.234 sosu-hjælpere
3.287 sosu-assistenter
1.478 sosu-medarbejdere
2.150 sygeplejersker
1.671 terapeuter, læger mm.
10.102 ikke-specificerede faggrupper
Kilde: Sundhedsstyrelsen

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies