”Vi får meldingen om, at der er ild i en container i Albertslund, så vi kører afsted. På vejen kommer en politibil og overhaler os for at eskortere os. Der får vi så en melding om, at der står en flok og venter på os.”
Det fortæller Alexander Hviid, der er brandmand i Hovedstadens Beredskab og en af de brandfolk, som nytårsnat blev udsat for angreb med fyrværkeri. Det skete i alt 17 steder i landet – og det er seks angreb flere end sidste år.
Da Alexander Hviid og hans kolleger ankom til branden, tog de deres forholdsregler og tog ekstra sikkerhedsudstyr på som beskyttelsesbriller og ørepropper. Men selvom politiet var med, blev brandfolkene alligevel angrebet.
”Da vi er på vej hen mod ilden, bliver vi beskudt med 2-3 skud fra et bomberør. Ét af skuddene sprænger omkring en halv meter fra os. Vi trækker os tilbage med det samme, og så flyver den ene politimand ellers derover med en politihund for at stoppe dem,” siger Alexander Hviid.
Det er pissefrustrerende
Da nytårsaften er mere end almindeligt travl for Alexander Hviid og hans kolleger, så nåede han ikke at se, hvad der skete med gerningsmændene. Han fandt dog efterfølgende ud af, at politiet fik fat i dem.
”Vi kørte fra den ene brand til den anden fra klokken 8 om aftenen til klokken 4 om natten, så vi slukkede lynhurtigt branden og kørte videre. Men det er pissefrustrerende, at nogen skal forhindre mig i at lave mit arbejde. Vi er på arbejde for at hjælpe, så det er en bevidst ond handling, de har gang i,” fortæller Alexander Hviid.
Alt i alt slap de uskadte fra angrebet. Alexander Hviid skete der ingenting med, men én af hans kolleger kørte fra gerningsstedet med en rungen i det ene øre. Men selvom der ikke skete noget alvorligt i denne omgang, påvirker det stadig arbejdsdagen.
”Måske var det her bare en lille sag, men det gør også, at vi spilder tiden på noget unødvendigt til nytår. Vi skal for eksempel bakke hen til brandene, så vi hurtigt kan køre væk igen, og det kan altså godt tage noget tid at vende en stor brandbil. Det er tid, som vi kunne bruge på at komme hurtigere frem,” siger han.
Selvom Alexander Hviid ikke som sådan følte sig usikker, da de havde politiet med, så har angrebet alligevel på sin vis påvirket ham.
”Det er jo helt uacceptabelt, at det sker. Hvad nu, hvis der var sket noget mere alvorligt med os? Det er helt klart noget, som der skal være fokus på,” siger Alexander Hviid.
Manglende respekt
Tillidsrepræsentant og brandmand ved Hovedstadens Beredskab Søren Thim Klitmøller er enig med sin kollega Alexander Hviid i, at angrebene mod brandfolk er frustrerende.
”Det er sindssygt ærgerligt, at det sker. Vi kommer for at hjælpe og redde jer, vi kommer for at gøre det godt. Det er en manglende respekt for, at vi skal redde liv og værdier, og vi skal tage nogle forholdsregler, der forsinker vores procedure og arbejdsgange,” siger Søren Thim Klitmøller.
Søren Thim Klitmøller var ikke selv ude for at blive angrebet nytårsaften, men derfor satte det stadig et aftryk på arbejdsdagen.
”Frygten for det er værre, end det egentlig er. Vi har udstyret på, der kan holde til det. Men derfor er jeg stadig pisseirriteret over, at jeg skal have den frygt. Vi er ikke uddannet til at håndtere det. Men når først raseriet har lagt sig i forhold til de her idioter, så er jeg mest af alt bare ærgerlig over det,” siger han.
Moral i forfald
Stigningen i antallet af angreb er et udtryk for en moral, der er i forfald, mener forsvarsminister Trine Bramsen (S).
”Jeg synes, det er dybt bekymrende, at nogen overhovedet kan finde på at angribe de brandfolk, der er garant for at vi kan leve trygt. Det er en meget bekymrende tendens, og det mener jeg oprigtigt, at vi skal slå meget hårdt ned på,” siger Trine Bramsen.
Forsvarsministeren vil kigge på tidligere indsatser og initiativer, for at få et større vidensgrundlag at bygge kommende tiltag på. Hun nævner dog både forebyggende redskaber som
brandkadet-projekter for unge, samt hårdere konsekvenser for dem, der rent faktisk ender med at angribe brandfolkene, som mulige tiltag.
”Jeg vil ikke se til, at det her tal bliver dobbelt så stort næste år. Det er også derfor, jeg har reageret skarpt mod den adfærd, da der er noget meget væsentligt i at sige kraftigt fra over for det her. Brandfolk har en helt særlig status i vores samfund, og derfor mener jeg også, at de kræver en helt særlig beskyttelse,” siger Trine Bramsen.
Det kan have fatale konsekvenser
Angrebene mod brandfolkene er fuldstændig uacceptable, mener også Thomas Brücker, der er næstformand for Teknik- og Servicesektoren i FOA:
”At man ikke kan gå på arbejde i så vigtig en samfundsmæssig funktion uden at føle sig truet og angrebet udefra er slet ikke i orden. Hvis brandvæsnet ikke kan komme frem, før politiet har sikret et område, så kan det i sidste ende have fatale konsekvenser,” siger Thomas Brücker.
Han peger specielt på forebyggende indsatser som en mulig løsning, der kan komme problemet til livs.
”Når vi kigger på kommuner, der har haft projekter som for eksempel brandkadetter for unge, så har det en markant positiv effekt. Det nedbringer antallet af overfald og angreb helt tydeligt. Så det er helt klart mere af det, der skal til,” siger Thomas Brücker.