Lillian Westhausens vagt på Varmestuen var næsten slut. Hun skulle bare vaske køkkengulvet, mens hendes kollega ryddede op i opholdsstuen.

Lillian Westhausen bakkede ud af det smalle køkken og skrubbede gulvet foran sig.

Pludselig tog en af varmestuens brugere hårdt fat om hendes hofter og gnubbede længe sit lem mod hende.

“Det var meget ubehageligt, og det gjaldt om at undgå at optrappe en konflikt og komme roligt ud af køkkenet og væk fra ham,” fortæller hun nøgternt om den første af mange episoder.

Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret

Overgrebet i køkkenet skete i 2010 kort efter, Lillian Westhausen var blevet ansat som tilsynsførende assistent og fleksjobber på Varmestuen for udsatte borgere i Næstved.

Trods lederens garanti om at indberette sagen og give brugeren karantæne skete der intet.

Og siden blev Lillian flere gange forulempet seksuelt, spyttet på, råbt ad, slået og truet med at blive skåret i småstykker. Lederen foretog sig intet, og det gjorde Lillian utryg og angst.

“Det var forfærdeligt ikke at blive taget alvorligt, men i stedet hånet og nedgjort i brugernes påhør. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg er opdraget til at passe mit arbejde, men jeg fik det så dårligt, at jeg til sidst måtte sygemelde mig.”

FOA hjalp med arbejdsskadesag

Lillian Westhausen er kronisk smertepatient og var derfor fleksjobber. En psykolog på en smerteklinik opfordrede hende til at kontakte sin fagforening.

“Det var en stor lettelse at komme til møde hos FOA i Næstved. Jeg fik også samtaler med min tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant. FOA hjalp mig med at anmelde det som en arbejdsskade og var med til møder på kommunen. Det føltes som en lille oprejsning, da det blev anerkendt som en arbejdsskade med en méngrad på 15 procent og siden tab af erhvervsevne på 85 procent. Desuden blev lederen fyret.”

Men Lillian Westhausen havde det fortsat dårligt, og siden fik hun tilkendt førtidspension.

“Jeg sad mange aftener i sofaen og ledte efter noget at leve for. Heldigvis holdt min datters drøm om at uddanne sig til dyrlæge mig oppe. Jeg ville gerne støtte hende.”

Læs også: Hadsk stemning mod plejepersonale: Vi chikaneres af pårørende

I 2019 kontaktede FOA Næstved Kommune for at drøfte arbejdsgiveransvaret, og kort efter anerkendte kommunen sit ansvar og udbetalte maksimal godtgørelse for svie og smerte og en foreløbig erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

“Jeg er meget glad for erstatningerne – og især for anerkendelsen. Men jeg savner en oprigtig undskyldning fra kommunen, hvor de med ord erkender, at de har svigtet.”

I Næstved Kommunes forsikringsenhed er Søren Bo Lyderik risikokoordinator.

Først da FOA henvendte sig, blev han klar over alvoren:

“En ekstern rådgiver undersøgte sagen, og alvorligheden kom bag på os. Jeg kan derfor godt forstå Lillian Westhausens følelser. Det burde være en selvfølge, at hun får en tilbagemelding fra kommunen. Hun er jo et menneske og en kollega. Det skal vi blive bedre til.”