En ung kvinde har uddannet sig til social- og sundhedsassistent, og en time før fejringen på skolen er flere generationer af hendes familie linet op med kamera og videoapparat.

Med tårer i øjnene fortæller de, at den unge kvinde er den første i familien, der har fået en uddannelse. Og hvor stolte de er af hende.

Lisbeth Nørgaard, der er formand for SOSU-skolerne og direktør for SOSU-Esbjerg, ser optrinnet fra receptionen tydeligt for sig.

”Den slags historier kan vi finde mange af. En familie, der oplever, at de er på vej over i en anden vejbane, fordi en af dem står med beviset på, at hun er faglært,” siger hun.

Læs også: Anja er sosu-assistent: Mit held at jeg fik et skub

Lisbeth Nørgaards ord underbygges af en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der udnævner social- og sundhedsuddannelserne som de mest effektive for unge, der vil bryde familiens traditionelle mønster. Uddannelsen til pædagogisk assistent følger lige efter, og de to fag kan noget helt unikt.

”Vores elever giver udtryk for, at vekselvirkningen mellem teori og praksis tiltaler mange. Det matcher deres temperament og tilgang til viden. De får hurtigt et jobperspektiv, og fagene med vægt på relationer, psykologi og kommunikation taler ind i deres eget liv og giver dem fokus på egen læring og udvikling,” siger Lisbeth Nørgaard.

Hun er stolt over, hvad uddannelserne kan tilbyde de unge, der kommer fra familier uden tradition for at uddanne sig. Men hun understreger samtidig, at elevgrundlaget og optaget er meget bredere.

Læs også: Virtuel eksamen gjorde Connie til nyuddannet sosu-hjælper

Erhvervsuddannelser som sosu-uddannelserne giver også valuta for pengene, fastslår Mie Dalskov Pihl, der er chefkonsulent i AE, med baggrund i nye undersøgelser.

Den enkelte får bedre jobchancer og højere indkomst, og samfundets bundlinje vil i rå tal vokse med halvanden millioner kroner, hver gang en ufaglært bliver faglært.

”Samfundsøkonomisk er det en god forretning at uddanne flere, og vi kan samtidig se, at en erhvervsuddannelse er noget af det, der batter mest, når vi snakker social arv,” siger Mie Dalskov Pihl.

Det kan Niels Ploug nikke til. Han er afdelingsdirektør i Danmarks Statistik og har gennem mange år forsket i social arv.

”Vores undersøgelser viser, at mens der er et klart element af social arv i forhold til alle de videregående uddannelser, så ser det ikke ud til at være tilfældet på erhvervsuddannelserne. En kombination af praktisk og teoretisk ser ud til at appellere til dem, der holder sig tilbage med uddannelse.”