I Marias familie er der ikke mange traditioner for at uddanne sig. Hendes morfar og mormor arbejdede på slagteriet og tekstilfabrikken, og hendes mor har haft forskellige ufaglærte job. Hendes far var kleinsmed, men alkoholen tog magten fra ham – og han døde sidste år som førtidspensionist.
Maria Reinbach går på SOSU Nord. Målet er at forlade skolen som pædagogisk assistent i september 2020.
”Min mor har været så bange for, at min tvillingebror og jeg ville gå i hendes fodspor. Så hun blev meget glad, da min bror sidste år fik svendebrev som maler. Og hun er lige så glad for, at jeg også er i gang med en uddannelse,” siger Maria Reinbach.
Læs også: Velfærdsuddannelser bryder den sociale arv
”
Ja, det er rigtigt. Jeg har været alene med børnene, siden de var ni år – og jeg er så stolt af dem. Efter alt det, de har været igennem, har de virkelig grebet muligheden for at komme frem i livet,” siger Pia Reinbach og suppleres af datteren.
”Min mor var jo ikke den store lektiehjælper, da jeg var bette. Skolen kan stadig være lidt svær og uoverskuelig, men så siger jeg til mig selv, at jeg skal holde fokus. Jeg er glad for skolen, fordi jeg får viden og bedre faglig ballast, og jeg håber, at jeg en dag kan komme til at arbejde med unge med psykiske lidelser.”