De er brødre, de er begge ansat i Hovedstadens Beredskab, og de har så mange fællestræk, at de trods en aldersforskel på fire år omtales som ‘tvillingerne’ af deres kolleger.

Og så har Simon og Mathias Kjærgaard været bidt af brandvæsenet siden barnsben, hvor deres far lod dem besøge sin arbejdsplads.

Han var brandmand, og sønnerne fik tidligt et klart billede af de mange forskellige opgaver og funktioner, der er i jobbet. Den indsigt tog de med sig. Og den rollefordeling, de havde som små, har de også som voksne.

Lederen og specialisten

“Mens lillebror blev sat til at klatre på tage og rense skorstene, styrede jeg indsatsen fra jorden. Vi er blevet opflasket med hierarkiet. Derfor arbejder vi i dag naturligt indenfor det med stor respekt for hinandens kompetencer og arbejdsområder,” forklarer Simon Kjærgaard, der er 31 år og områdeleder på brandstationen bag Københavns Rådhus.

Mens han er meget optaget af taktiske og organisatoriske opgaver og gerne tænker løsningsorienteret, er 27-årige Mathias praktikeren, der elsker at eksekvere og nørde inden for sit specielle felt med droner og både.

Og det er præcis, sådan opgavefordelingen er, når Mathias som beredskabsspecialist bliver dirigeret ud på en opgave af sin daglige leder på stationen på Vesterbro.

“Som beredskabsspecialist gør du præcis, hvad der bliver sagt af din leder og fokuserer 100 procent på opgaven. Også hvis jeg måske synes, at den overordnede plan burde være anderledes,” smiler Mathias.

Vi har særlige bånd

Selvom brødrene arbejder på hver deres brandstation, undgår de ikke at lande på skadesteder samtidigt. Der er dog altid et ledelseslag imellem Simon og Mathias. Dermed skal Simon aldrig tage stilling til den indsats, Mathias skal yde. 

Og godt for det. For kan man overhovedet handle objektivt i en tilspidset situation, hvor risikoen er stor, og man som leder skal vælge, om det er Mathias eller en anden kollega, der skal gå først ind i en brændende bygning?

“Sikkerhed går frem for alt. Er der fare for vores liv, vil vi aldrig sætte nogen mænd derind. Vi passer på hinanden allesammen, men det er da klart, at vi som brødre har nogle særlige bånd,” forklarer Simon.

Respektfuldt samarbejde

Tidligere i sin karriere har han som brandmand oplevet at have sin lillebror som holdleder, men også her var det familiære lagt på hylden, når vagten begyndte.

“Vi bliver professionelle, når vi lander på stationen. Det er mere, når vi har fri og sidder hjemme og ved, at der foregår noget på et skadested. Så kan jeg godt tænke på Simon og spekulere på, hvad der mon sker. Det kan ikke undgås,” siger Mathias.

De to brødre er sikre på, at de har en fordel, fordi de kender hinanden så godt og er vokset op med en viden om, hvordan brandvæsnet løser sine opgaver. 

“Det er svært at se det som andet. Meget kan forklares ved vores fælles opvækst på brandstationen. Vores samarbejde ville ikke være så respektfyldt og gnidningsfrit, hvis ikke vi var opvokset med viden om hierarkiet og opgavefordelingen,” siger Simon.