Annonce

Spædbarn som ligger på maven med hånden foran ansigtet

Lavtuddannede mødre mister oftere spædbørn

Af Linnea Kadziola
Journalist

Mødre med færre timer på skolebænken har større risiko for at miste deres barn, inden det fylder et år. For tidlig fødsel og lav fostervægt spiller en vigtig rolle i den sammenhæng, viser ny forskning.

Annonce

Ny undersøgelse viser, at der er social ulighed, hvad angår børns overlevelsesvilkår i deres første leveår. Ph.d., cand.scient., postdoc Yongfu Yu og Ph.d., lektor Jiong Li fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital står bag undersøgelsen. Colourbox

Af Linnea Kadziola
Journalist

Annonce

Har du modtaget undervisning i ni år eller færre, er du som mor i større risiko for at miste dit spædbarn. Selvom spædbørnsdødeligheden i Danmark er faldende, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, at der er en social ulighed, hvad angår børns overlevelsesvilkår i deres første leveår.

”Mange studier har undersøgt forbindelsen mellem mødres uddannelsesniveau og spædbørnsdødelighed. Men vores studie er det første til at undersøge, hvilken rolle for tidlig fødsel og lav fostervægt spiller som bindeled,” siger postdoc Yongfu Yu, der står bag undersøgelsen sammen med lektor Jiong Li.

Læs også: 4 trin til en bedre søvn

Ved hjælp af statistisk metode (kausal analyse) har de først fundet forbindelsen mellem moderens uddannelse og spædbørnsdødeligheden. Den viser, at risikoen for dødsfald hos spædbørn født af lavtuddannede mødre er 1,63 gange højere end hos spædbørn født af højtuddannede mødre. 

Derefter har forskerne undersøgt, hvordan lav fostervægt og for tidlig fødsel påvirker spædbørnsdødeligheden blandt lavtuddannede kvinder.

"Vi kom frem til, at 55 til 60 procent af spædbørnsdødsfaldene, som følge af forskellen i moderens uddannelse, kan forklares ved lav fostervægt og for tidlig fødsel," siger Yongfu Yu.

Lavtuddannede er mindre ressourcestærke
Grunden til, at de lavtuddanede mødre er i større risiko for at opleve spædbørnsdødelighed, hvor lav fostervægt og for tidlig fødsel spiller en vigtig rolle, forklarer Yongfu Yu med valg af livsstil og brugen af sundhedspleje.

Læs også: Få bedre tjek på god hygiejne

”Rygning er en meget stor faktor i spædbørnsdødelighed ved for tidlig fødsel og lav fostervægt. Folk med lavere uddannelse er mere tilbøjelige til at ryge under graviditet og drikke alkohol,” siger Yongfu Yu til Fagbladet FOA.

”Modsat tager højtuddannede oftere det sundere valg, og så er de bedre til at opsøge hjælp og benytte særlig lægehjælp. De har også flere ressourcer til at håndtere stress,” siger han.

Bedre pleje og information

Yongfu Yu håber, at studiet kan være med til at sætte socioøkonomisk ulighed angående spædbørnsdødelighed på dagsordenen. Han mener, der er behov for at kommunerne og sygehusene hjælper de lavtuddannede mødre, så spædbørnsdødelighed kan reduceres.

”Offentlige strategier bør fokusere på forbedring af offentlig pleje og sundheden for de socialt og økonomisk dårligt stillede kvinder før og under graviditeten for at reducere de risikofaktorer, der er beslægtet med for tidligt fødsel og lav fostervægt,” siger Yongfu Yu. 

Studiet bygger på en befolkningsundersøgelse af 1,99 millioner børn født i Danmark mellem år 1981 og 2015. 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies