“Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg søgte stillingen med venstre hånd. Jeg vidste ikke, hvad det var for noget. Men jeg kom ind til en samtale, og jeg kan huske, der sad en dame på min alder, og jeg tænkte: Hvis hun kan, kan jeg også.

Jeg fik jobbet, og på det tidspunkt var jeg faktisk bare glad for, at jeg kunne få noget, når nu jeg havde fysiske udfordringer med en frossen skulder. Og jeg endte med at blive rigtig glad for det.

Jeg har gode kolleger, og vi har det ret frit og kan tilrettelægge vores egen dag.

Jeg aftaler med min makker, hvor vi vil gå, og så sætter vi os på et område. Vi har elcykler til rådighed, også tjekker vi p-skiver, hjørner og fortove. Tænk, jeg cykler rundt inde i Aarhus og får penge for det.

Det er meget forskelligt, hvor mange afgifter jeg skriver på en dag. Nogle gange fem, andre gange 15. Det kan svinge meget.

Det er vigtigere at give borgeren en god service end at skrive en afgift. Det er god service, hvis man kommer til én, der har parkeret forkert og siger: ‘Her må du ikke holde, men hvis du kører derhen, kan du holde lovligt.’ Vi vil gerne have et godt ry.

Jeg kan sagtens se, at det er nogle træls penge at komme af med, når man får en afgift. Jeg prøver at komme i dialog med dem, der har fået en afgift, og siger: ‘Det kan jeg godt se, men jeg har et arbejde, jeg skal passe, og en færdselslov, som jeg skal forholde mig til.’

Jeg kan godt lide, hvis der kommer én, der er irriteret på parkeringsvagter, og jeg så taler med dem, og de ender med at være positive og sige: ‘Tak skal du have og god dag.’

Jeg elsker at være ude og snakke med borgere, specielt om sommeren. Når det sner, regner og blæser, er det hårdt. Når det regner, siger min chef, at det er vigtigt at komme ud, for der holder folk mere på fortovet, for så skal de skynde sig at komme ud af bilen.”

Læs hele temaet "Vejen til mit fag" her.