Annonce

naturvejleder og børn

Her sætter save, pinde og knive fut i børnenes sprogudvikling


Er pinden tyk, tynd, lang eller kort? I børnehaven Voldparken i Brønshøj har flere af børnene sproglige udfordringer. Men når naturvejleder Gilberto Miranda lader børnene lave deres egne pindemænd, får de brugt krop, sanser og fantasi.

Annonce

Naturvejleder Gilberto Miranda udfordrer børnenes fantasi og sprog, når han hjælper dem med at lave pindemænd i naturen. Jørgen True

Af Nana Toft
Journalist

Annonce

Børnehaven Voldparken ligger mellem to store sociale boligbyggerier i Brønshøj i  Københavns Kommune. Børnegruppen er blandet, socialt og etnisk, og flere børn har ikke et alderssvarende sprog. Der er derfor et stort fokus på sprogstimulering.

naturvejleder og pindemand
"Har I mødt min ven, Peter Pindemand? Han bor oppe i træerne, men en dag faldt han ned og mistede arne, ben og hår. Men så hjalp jeg ham." Naturvejlederen Gilberto Miranda har taget seks børn med ud i skoven og er begyndt på dagens historie. Jørgen True
to børn finder pinde i skoven
"Hvad skal I bruge til at lave en pindemand," spørger Gilberto Annabella og Ronya, der konkurrerer om at finde den længste pind. "Grene?" siger en af pigerne. Ifølge Gilberto er naturen fuld af sprog: En pind kan være tyk, tynd, lang eller kort og kan bruges til arme, ben og krop. Jørgen True
naturvejleder hjælper barn med at save
Gilberto minder om, at en sav ikke er et legetøj, men et værktøj. "Hold godt fast. Op. Ned. Op. Ned. Vil du have en lille eller en stor krop, Victoria? Kig på grenen. Hvilken side er tyk? Hvilken er tynd?"  Jørgen True
pinde på et bord
Maryham eksperimenter med, hvilken vej hendes pindemand skal vende. Jørgen True
barn snører ben på træmand
Det kræver koncentration for Maryham at snøre de lange ben fast på kroppen. Jørgen True
naturvejleder og børn
Gilberto og børnene er tilbage i børnehavens værksted, efter at  grenene er fundet, savet og boret ude i skoven. "Vidste I, at træet har en slags flyverdragt på? Det hedder bark," forklarer Gilberto og fortæller, at børnene er nødt til at snitte barken af for at kunne tegne et ansigt på. "Husk at sprede benene og holde kniven nedad," formaner han. Jørgen True
børn sætter øjne på træmand
Træet skal slibes. Ellers kan man ikke lime øjne på eller tegne en mund og kinder. Jørgen True
barn fremviser træmand
De seks børn, der har været i skoven i dag, er alle piger. De har derfor besluttet, at de ikke laver pindemænd, men pindepiger. Og næsten alle synes, at deres pindepige hedder Amina. Stolt løber Maryham fra værkstedet og ind i børnehaven. Amina skal ind på hendes plads, så hun kan få hende med hjem. Jørgen True

5 gode råd

  • Lad børnene sanse. Når børnene selv rører ved alt i naturen og snitter, saver og borer, husker de bedre de ord, der bliver sagt undervejs.
  • Fokus på leg. Hvis børnene har en oplevelse af at lege, tager de bedre sproget til sig.
  • Skab historier. Naturen er en fantastisk ramme for historiefortælling: Hvem bor i træerne? Hvilke dyrespor findes der? Hvem hører vi?
  • Vær konkret. Med en børnegruppe, hvor flere ikke er alderssvarende, er det væsentligt at være så konkret som muligt: Tyk, tynd, arme, ben, grene, pinde. Sæt ord på alt dét, du gør. Få børnene til at gentage.
  • Lad børnene få ejerskab. Når børnene selv skaber for eksempel en pindepige, bliver legen konkret, og de føler stolthed over at tage deres kreationer med hjem.

Kilde: Gilberto Miranda, naturvejleder.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev