"Det, der virkelig gør ondt på mig, er manglen på nærvær med børnene. At kunne sætte sig ned ved et bord med tre-fire børn og snakke om, hvordan det går derhjemme. At kunne nå omkring alle og samtidig observere, om de kan skrive med en blyant og klippe med en saks for eksempel. Det kan vi ikke i dag på samme måde."

 

Sådan lyder det fra den 35-årige pædagogiske assistent Morten Møller, som arbejder i en stor integreret institution i Vejle. Der har han arbejdet i 16 år, og han mærker tydeligt, hvordan normeringen er blevet lavere siden dengang.

 

Da Morten startede, var de fire ansatte til 19 børn, hvor to var på fuldtid. For nogle år siden var de fem medarbejdere til 40 børn, og Morten var den eneste på fuld tid. 

 

Antallet af børn svinger fra år til år. I dag er der tre voksne - to på deltid - og en studerende til 24 børn. De dækker åbningstiden hver dag fra 06:20 til 17:00.

 

"Vi har børn, der burde have én-til-én bemanding eller have fået et helt andet tilbud. Så nogle gange er man nødt til at være én person på et eller to børn, som er i udsatte positioner. Og det betyder så, at den anden kollega må stå alene med resten af børnegruppen. Det er jo ikke i orden," siger han.

 

"Det er børnene, der går tabt, og os voksne bliver presset i hverdagen."

 

Mange pædagogiske medarbejdere er enige i Mortens synspunkt. Det viser en medlemsundersøgelse fra FOA fra oktober sidste år. 57 procent oplever hver uge eller oftere, at bemandingen i daginstitutionerne er så lav, at det udgør en risiko for børnenes trivsel. 25 procent svarer, at de oplever det hver uge. 19 procent svarer flere gange om ugen. 13 procent svarer, at de stort set hver dag er bekymret for, om bemandingen er så lav, at det går ud over børnenes trivsel.

 

Værst ser det ud for pædagogisk personale, der ligesom Morten arbejder med børn mellem tre og fem år. Her er 16 procent bekymrede for børnenes trivsel hver dag. 23 procent bekymrer sig flere gange om ugen, og 22 procent bekymrer sig hver uge.

 

Morten Møller er tilknyttet førskolegruppen, som er den gruppe børn, der snart skal starte i skole. Han mærker stor forskel på, hvem han sender afsted i skole i dag og dengang.

 

Læs også: Pædagogisk personale: Vi har ikke tid til at trøste

"De børn, jeg sendte afsted for 14-15 år siden, var jeg overbevist om, nok skulle klare sig fremover i skolen. I dag sender vi mange afsted, som vi ofte har en formodning om, at skolen får problemer med. Men på grund af den manglende normering, mener jeg ikke, vi har kunnet give børnene den tilstrækkelige robusthed for at kunne klare de stadigt større krav, der stilles til dem i skolen," siger han.

 

"Mit job er stadig skønt. Det er, derfor jeg er her endnu. Men det er hårdt, og jeg føler mig brugt hver dag," siger han.

 

Mogens Bech Madsen, formand for pædagogisk sektor i FOA, synes, at den lave bemanding er foruroligende, og han genkender billedet af bekymret personale.

"Vi har lavet undersøgelser på det her siden 2010, og vi har fået samme resultat hvert eneste år. Vi har ligeså længe forsøgt at råbe politikerne op og fortælle, at der generelt ikke er tid nok til børnene," siger han og tilføjer, at han er glad for, at problemet efter DR-dokumentaren 'Hvem passer vores børn' har fået opmærksomhed fra både forældre og politikere. 

 

Læs også: Børneminister vil have bedre normeringer i ydertimerne

Mogens Bech Madsen mener, at man især bør fokusere på at få højere bemanding i ydertimerne, hvor én medarbejder tit står alene med alle børnene.

 

"Hvis man ikke får ordentlig omsorg, eller hvis man bliver overset som barn, bliver det svært at lære noget. Det er ikke bare et problem her og nu. Det er et problem for fremtidens voksne," siger han.

 

”Men det er ikke raketvidenskab. Det burde være klart for enhver.” 

 

Lørdag den 6. april er der demonstrationer i en lang række byer landet over for at få indført minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Se hvor her.