Louise Nabe-Nielsen, lærer, cand.pæd.fil. og fra organisationen Rum for Undren, giver dig gode råd til hvordan du går på filosofisk opdagelse med børnene.
1. Planlagt eller spontant?
Samtaler om store spørgsmål kan
opstå spontant, for eksempel hen
over maden, eller det kan være en
planlagt aktivitet. Er det planlagt, har
den voksne mulighed for at forberede
sig: Hvad tænker du selv om emnet?
Hvilke spørgsmål kan dukke op?
Er der delemner? Ikke for at give
børnene svar, men for at have noget
at lede samtalen videre med.
2. Skab et fortroligt rum
Der skal være tid, ro og nærvær, når man snakker om
livets store spørgsmål.
En god gruppe er på fire til
syv børn. Markér kropsligt,
at du indgår i gruppen og
ikke ved bedre end børnene:
Sæt dig for eksempel i samme niveau som børnene.
Læs også: Dagtilbud leger dannelse ind med filosofi
3. Stil åbne spørgsmål
Når du spørger, så tænk over,
om du lægger din egen fortolkning ind i spørgsmålet. Spørger
du: Hvorfor er det godt at have
venner?, så har du allerede sagt,
at venner er gode at have.
Spørg i stedet: Er det godt at
have venner? Hvorfor? Husk, at
I skal undersøge sammen – ikke
finde frem til et bestemt svar.
4. Vær åben for svarene og lyt
Pas på med at tro, at du ved, hvad
børnene mener. Bed dem hellere om
at fortælle lidt mere. Giv dem tid til at
tænke – og tid til at finde ordene. Sørg
også for, at alle får lov at sige noget,
ikke kun de hurtige.
5. Få børnene til at tænke
Når et barn svarer, så bed om at få det
begrundet og uddybet. Hvad er det, du
tænker, når du siger det? Hvornår er
det sådan? Kunne der også ske det
modsatte? Så tænker I videre, og du
viser, at du tager deres svar alvorligt.
Læs også: Her vender børn og voksne livets store spørgsmål
6. Opsummér
Børn kan hurtigt tale sig væk fra et
emne, så din opgave er at have overblikket og at opsummere ind imellem, uden
at du er herre over, hvor samtalen ender.
7. Brug andre udtryksformer
Et emne kan undersøges på mange
måder, ikke kun med ord. Prøv med tegninger, rollespil, fotos, eller klip billeder
ud af magasiner. Efterfølgende kan
I have en samtale ud fra det, børnene
har lavet.
8. Vær ikke bange for tab af kontrol
Vi er så vant til at give svar, at dét
at trække sig lidt tilbage i en fælles
undringsproces kan føles som et tab af
kontrol. Men det handler om at give tid,
lytte, spørge ind, samle op og lytte igen.
Du er ansvarlig for at holde blidt fast i
emnet – men ikke for, hvad børnene
tænker eller siger.
Kilde: Louise Nabe-Nielsen, lærer, cand.pæd.fil.,
Rum for Undren