Annonce

Børn i filosofisk opdagelse

8 gode råd til filosofisk opdagelse med børnene


I en filosofisk samtale har den voksne ikke det rigtige svar. I stedet undersøger man et emne sammen med børnene. Den voksne skal spørge åbent og få børnene til at uddybe, samle op ind imellem og sørge for tid og nærvær.

Annonce

Store og små spørgsmål bliver endevendt i daginstitutionen Filosoffen i Holstebro, hvor man forsøger at give børnene lyst til at være nysgerrige, tænke videre og give deres egne svar. Anita Graversen

Af Jonna Toft
Journalist

Annonce

Louise Nabe-Nielsen, lærer, cand.pæd.fil. og fra organisationen Rum for Undren, giver dig gode råd til hvordan du går på filosofisk opdagelse med børnene.

1. Planlagt eller spontant?

Samtaler om store spørgsmål kan opstå spontant, for eksempel hen over maden, eller det kan være en planlagt aktivitet. Er det planlagt, har den voksne mulighed for at forberede sig: Hvad tænker du selv om emnet? Hvilke spørgsmål kan dukke op? Er der delemner? Ikke for at give børnene svar, men for at have noget at lede samtalen videre med.

2. Skab et fortroligt rum

Der skal være tid, ro og nærvær, når man snakker om livets store spørgsmål. En god gruppe er på fire til syv børn. Markér kropsligt, at du indgår i gruppen og ikke ved bedre end børnene: Sæt dig for eksempel i samme niveau som børnene.

Læs også: Dagtilbud leger dannelse ind med filosofi

3. Stil åbne spørgsmål
Når du spørger, så tænk over, om du lægger din egen fortolkning ind i spørgsmålet. Spørger du: Hvorfor er det godt at have venner?, så har du allerede sagt, at venner er gode at have. Spørg i stedet: Er det godt at have venner? Hvorfor? Husk, at I skal undersøge sammen – ikke finde frem til et bestemt svar. 

4. Vær åben for svarene og lyt

Pas på med at tro, at du ved, hvad børnene mener. Bed dem hellere om at fortælle lidt mere. Giv dem tid til at tænke – og tid til at finde ordene. Sørg også for, at alle får lov at sige noget, ikke kun de hurtige.

5. Få børnene til at tænke

Når et barn svarer, så bed om at få det begrundet og uddybet. Hvad er det, du tænker, når du siger det? Hvornår er det sådan? Kunne der også ske det modsatte? Så tænker I videre, og du viser, at du tager deres svar alvorligt.

Læs også: Her vender børn og voksne livets store spørgsmål

6. Opsummér
Børn kan hurtigt tale sig væk fra et emne, så din opgave er at have overblikket og at opsummere ind imellem, uden at du er herre over, hvor samtalen ender.

7. Brug andre udtryksformer

Et emne kan undersøges på mange måder, ikke kun med ord. Prøv med tegninger, rollespil, fotos, eller klip billeder ud af magasiner. Efterfølgende kan I have en samtale ud fra det, børnene har lavet.

8. Vær ikke bange for tab af kontrol

Vi er så vant til at give svar, at dét at trække sig lidt tilbage i en fælles undringsproces kan føles som et tab af kontrol. Men det handler om at give tid, lytte, spørge ind, samle op og lytte igen. Du er ansvarlig for at holde blidt fast i emnet – men ikke for, hvad børnene tænker eller siger.

Kilde: Louise Nabe-Nielsen, lærer, cand.pæd.fil., Rum for Undren

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev