Esther maler et hus. Anna maler en sol. Albert en solnedgang. Temaet er ‘vejret’ – men Silje maler lyserøde hjerter på det fælles blå lærred.

“Hvad sker der, når der er hjerter oppe i himlen,” spørger pædagogmedhjælper Karen Brask.

Esther har et bud: “Måske er det en hjertesky! Jeg har kigget på skyer, og der var en enhjørning og en ko og et rensdyr.” Store og små spørgsmål bliver endevendt i daginstitutionen Filosoffen i Holstebro, hvor man forsøger at give børnene lyst til at være nysgerrige, tænke videre og give deres egne svar.

Læs også: Dagtilbud leger dannelse ind med filosofi

Det sker både i planlagte aktiviteter som at male, og det sker spontant på legepladsen eller hen over middagsmaden, forklarer Karen Brask: “Filosofi med børn kan foregå alle steder. Det handler om at spørge og lade børnene komme med deres bud i stedet for at give svar.

At lytte og vise, at man tager dem alvorligt,” siger hun.

“Vi hører ofte, at skolebørn kan have svært ved at sige noget i timerne, fordi de er bange for at sige det forkerte. Vi vil vise børnene, at deres bud er gode, og at her ikke er en konkurrence om at ramme det rigtige svar. Det giver dem selvværd og lyst til at deltage.” 

Filosoferer ikke hele tiden

Ikke alt er til diskussion i Filosoffen. Rød mand betyder stop, og sådan er det. Nogle børn har mere brug for klare rammer og konkrete svar end andre. Så Karen Brask vurderer, hvornår hun vil bruge den filosofiske tilgang.

Læs også: 8 gode råd til filosofisk opdagelse med børnene

“Nogle børn er hurtige og snakker løs. Andre skal tænke et stykke tid, før de har et bud klar. Så spørger jeg dem lidt senere. Men generelt har børnene et rigt indre liv, og vi oplever, at de tør sige mere,” fortæller hun.

Det kan være en udfordring at arbejde filosofisk med børn, der ikke har så meget sprog. Men de treårige og de tosprogede lytter og oplever engagementet hos de andre. Det giver sproglig stimulering, og tit får de så meget lyst til at deltage, at de markerer, selvom de ikke har et svar klar endnu. 

Hjerterne kan besøge hinanden

Ved lærredet er fem børn ved at lægge sidste hånd på maleriet om vejret. Silje har tegnet streger imellem sine hjerter. Bagefter snakker de om, hvad de ser på billedet.

Læs også: Dagplejer: Læreplanen skal ligge i vores DNA

“Hjerterne har hver deres hus, og så kan de gå på besøg hos hinanden. Men så var døren låst, og så hoppede de over hegnet, og …”

Historien bliver til et eventyr, som ikke har ret meget med vejret at gøre. For Karen Brask er det altid en oplevelse at høre børnenes tolkninger.

“Nogle gange slipper jeg kontrollen og lader dem fortælle løs. Andre gange opsummerer jeg og leder dem tilbage til emnet. Vi er på undersøgelse sammen, så jeg skal ikke styre deres tanker i en retning, men jeg kan give input, som leder snakken videre. Det kræver øvelse – men her er guld at hente. De siger så mange fine ting, og de vokser med det.”

Hvad har du tegnet om vejret?