Annonce

Ken Udengaard Christensen

Teknisk servicemedarbejder fandt nøglen til kommunale besparelser


Teknisk servicemedarbejder Ken Udengaard Christensen ville bare tyverisikre plejehjemmets nøglelicens. Men endte med også at sikre en fin kommunal besparelse.

Annonce

Ken Udengaard Christensen er teknisk servicemedarbejder og tillidsrepræsentant på Ældrecentret Svanelundsbakken i Hjørring Kommune. Han behøver ikke et stort bundt nøgler, selvom han skal kunne åbne mange døre. Han kan nøjes med den samme nøglebrik, der er programmeret til at have de nødvendige ‘rettigheder’. Han kan også både låse døre op direkte fra sin bærbare computer. Michael Bo Rasmussen

Af Jakob Melgaard
Journalist

Annonce

- Hvad var problemet?
“Vi havde vores nøglelicens liggende på en enkelt computer og kom til at snakke om, hvad der ville ske, hvis den blev stjålet? Ja, så ville vi jo ikke have adgang til vores eget låsesystem. Og så ville vi ikke kunne lave en ny nøglebrik, hvis der var en, der blev væk eller gik tabt, for så ville vi jo pludselig ikke have en licens længere.”

- Hvad gjorde I så?
“Jeg gik i tænkeboks og snakkede med en god ven, der er it-mand i kommunen og spurgte, hvad der ville ske, hvis vi flyttede hele licenspakken op til kommunens server. Den er sikker, der bliver jævnligt taget backup, og så ville vi få adgang til vores låsesystem ad den vej.”

- Og der var en bonus ved den ordning?
“Ja, så læste jeg i licensbetingelserne og fandt ud af, at nu hvor licensen lå på kommunens server, så kunne alle plejehjem i kommunen få adgang til den – og så kunne de alle sammen bruge den samme licens i stedet for, at alle de kommunale plejecentre skulle købe hver deres licens.”

- Hvad sagde nøglefirmaet til den plan?
“De brummede jo lidt, men de kunne godt se, hvilken vej det gik. Så de gik med på den, hvis vi udvidede til en stor licens. Den er lidt dyrere at købe ind, men kommunen kan alligevel spare licenspenge. Vi har 14 plejecentre, som alle kan køre på den samme nøglelicens.”

- Er der andre fordele?
“Ja, det er mere praktisk. For eksempel skal vi kun lægge en nøglebrik, når der er afløser på. Før skulle han gå rundt med 14 forskellige.”

Værd at vide om Kens enkle idé

Nøglemedarbejder: Ken Udengaard Christensen behøver ikke et stort bundt nøgler, selvom han skal kunne åbne mange døre. Han kan nøjes med den samme nøglebrik, der er programmeret til at have de nødvendige ‘rettigheder’. Han kan også både låse døre op direkte fra sin bærbare computer.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev