Annonce

Millioner sparet på de danske beredskaber


Der er sparet millioner af kroner på de danske beredskaber. Det bliver ikke ved med at gå godt, advarer sekretariatschef.

Annonce

Der spares på beredskabet, selvom mængden af opgaver stiger. Dels på grund af klimaforandringer og dels på grund af øgede terrortrusler. Niels Åge Skovbo

Af Jakob Melgaard
Journalist

Annonce

De danske beredskaber har lagt ryg til store  besparelser de seneste år, men nu begynder alarmklokkerne at ringe: 

“Vi har ikke et dårlig beredskab, og vi skal nok klare det. Men vi har fået nye opgaver og skal løbe fire-fem gange hurtigere,” siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber. 

Læs også: Brandmand: Det er blevet mere intenst

De senere års sammenlægninger af de kommunale beredskaber har været med til at sikre især administrative besparelser på over 100 millioner kroner. 

Det lyder af meget, men Bjarne Nigaard er faktisk godt tilfreds med den måde, som beredskabet hidtil har klaret sparekravene. Problemet er dog, at mængden af opgaver stiger: Dels på grund af klimaforandringer og dels på grund af øgede terrortrusler. 

Læs også: Klumme: Lad os udvise rettidig ildhu

“På en dåsefabrik kan man godt bide tænderne sammen, når samlebåndet kører hurtigere, fordi man en dag skal lave 2.000 ekstra dåser. Men bliver det bare ved med at køre i det tempo, så er man nødt til at ansætte flere på fabrikken. Og sådan vil det også være for beredskabet,” siger Bjarne Nigaard. 

Kommuner reagerer – måske

På Christiansborg mener Peter Juel-Jensen, Venstres ordfører på området, at det er op til Kommunernes Landsforening (KL) at sætte større fokus på beredskabet ved de økonomiske forhandlinger. Det sker muligvis. 

I en kortfattet mail til Fagbladet FOA skriver KL: “At der i øjeblikket er et analysearbejde i gang, som skal kortlægge beredskabernes robusthed og dimensionering.” 

Så meget spares

I ‘Aftale om kommunernes økonomi 2015’ fra 2014 blev regeringen og Kommunernes Landsforening enige om, at kommunerne skulle spare 175 millioner kroner på beredskabet. Det svarer til en besparelse på cirka 18 procent. Det er den besparelse, Danske Beredskaber nu oplever konsekvenserne af. 


87 beredskaber er nu lagt sammen til 24 som led i de hovedsageligt administrative besparelser i beredskabet. 

Kilde: KL.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev