11. maj 2017 blev 13-årige Silas Thomsen Balslev indlagt på Rigshospitalet med tredjegradsforbrændinger på 47 procent af sin krop, efter at have fået stød, da han i leg kravlede op på en forladt togvogn med to af sine venner. I dag lever han et normalt liv, men han var indlagt i 10 uger.
Portør Søren Petersen fik kæmpe betydning for Silas’ i den lange og svære periode, hvor drengen kæmpede for at komme på benene igen.
”Jeg husker det, som om jeg møder Søren halvanden uge efter, at jeg er kommet til brandsårsafdelingen. Min hud er brændt væk på 47 procent af kroppen. Jeg kunne ingenting. Jeg lå bare i min seng og blødte rigtig meget. Derfor skulle jeg have skiftet lagener flere gange dagligt."
Ked af det døgnet rundt
"Jeg blev så nervøs, når jeg skulle rykkes, fordi jeg vidste det ville gøre ondt. Når sygeplejersken var færdig med at skifte mine lagner, sad Søren på min stue i et kvarter mere og snakkede med mig for at få mig til at få det godt igen. Alle dage var dårlige. Jeg kunne intet selv og skulle have hjælp til alt."
"Jeg havde kateter og sonde. Jeg var ked af det 24/7, undtagen når Søren var hos mig.
Mit første minde jeg har, hvor jeg var glad derinde, var efter jeg havde mødt Søren nogle gange, og han var oppe hos mig. Han lavede en joke, og jeg kan ikke huske den. Men jeg var ved at græde af grin."
"Mine venner besøgte mig tit. Men de lavede også alt muligt andet og var sammen med deres venner. Søren var en ven, der var der for mig hver dag. Hver gang han kom, havde jeg det sjovt. Han vidste, hvordan min situation var, og hvor svært jeg havde det. Det vidste mine andre venner ikke."
"Når portørerne fik opkald om, at jeg skulle hjælpes, så tog Søren det. Når han fik fri fra arbejde, kom han op og sagde farvel og sad hos mig og talte om alt muligt for at få mig til at få det bedre."
"Jeg tror, Sørens kolleger vidste, at det var vigtigt for mig, at han var hos mig. Der var tit hvor Sørens telefon ringede, og så kunne han sige: Kan du ringe til en anden? Det var ikke altid, han var hos mig i lang tid. Nogle gange fem minutter. Men han gik ikke, før jeg var glad igen."
"Efter to måneder gik jeg for første gang. Han havde lige været hos mig en halv time før, og der sagde jeg ’Jeg skal måske op at gå’. Så sagde han ’Ring lige til mig, når det sker. Det skal jeg ikke misse’. Og så kom han op og hjalp mig med det."
Søren gør noget ekstra
"Der var sygeplejersker, der havde sagt til Søren, at jeg vågnede om natten, når det gjorde ondt. Og så kom han op og beroligede mig, når han var på arbejde om natten.
Efter halvanden måned kom jeg i kørestol. Så spurgte Søren, om jeg ville med på helikopter-platformen. Jeg fik en masse dyner på, og så kom jeg ud på platformen. Det var så fedt."
"Da jeg skulle give Søren prisen og de 5.000 kroner, sagde jeg, at det havde han virkelig fortjent. Han sagde, at han syntes, han bare havde gjort sit arbejde. Men nej. Det er ikke bare at gøre sit arbejde. Det er at gøre noget ekstra for dem, der er indlagt.”
Søren Petersen modtog i december som den første portør Unge-Prisen og 5.000 kroner, der skal bruges på et ungeinitiativ på Rigshospitalet efter indstilling fra Silas Thomsen Balslev og hans familie.