Annonce

Blue-Bot i Børnehuset Svanen i Odense

Robotter rykker ind i børnehaver


Robotter er på vej ind i børnehaverne. Det stiller krav til de ansatte om at være nysgerrige og eksperimenterende, siger lektor.

Annonce

Flere og flere børnehaver begynder at have robotter. Her er det Blue-Bot, der er flyttet ind i Børnehuset Svanen i Odense. Robert Wengler

Af Sofie Janerka
Journalist

Annonce

En ny form for bippende og mobile elektronikdimser begynder at vinde indpas i daginstitutionerne. Robotter er nemlig ikke længere noget, der kun hører til på skoler og andre læreanstalter.

Læs også: Sådan leger børnehave med programmering af robotter

Flere og flere børnehaver begynder at tage det til sig, fortæller Steen Søndergaard, der forsker i digitalisering og børnekultur ved Københavns Professionshøjskole.

”Robotterne bejler til børnenes nysgerrighed og trang til at undersøge og konstruere. De giver mulighed for gode lege inden for det eksperimenterende. Børnene opøver logisk tænkning – at man tænker i rækkefølger,” siger han.

Steen Søndergaard oplever, at flere børn begynder at lege med robotter hjemme. Derfor mener han, at pædagogikken skal følge med og udvikle sig til at tilpasse sig den udvikling. Ligesom iPads kom ind i institutionerne, da børnene begyndte at bruge dem hjemme.

Ansatte skal uddannes

Robotterne angår ikke kun børnene. De ansatte skal også kunne håndtere og indtænke teknologien i den pædagogiske praksis. Det har man erkendt på UCL, Erhvervsakademi og professionshøjskole.

Læs også: Trivselskommission kommer ikke frem til alle løsninger i et mødelokale: Derfor har de brug for dine ’særlige indsigter’

Her skal alle studerende på Pædagoguddannelsen fra efteråret 2018 undervises i teknologiforståelse og arbejde med kodning, teknologi og robotter, siger lektor Karin Bryderup, der står for undervisningen.

”Børnene er kreative, undersøgende og eksperimenterende. Det er dét, de voksne og teknologien skal understøtte. Samtidig skal krop og bevægelse tænkes sammen med teknologien, og den voksne skal udforske teknologien sammen med børnene,” siger hun.

Det lærer børn af robotleg

  • Logisk tænkning
  • Kreativitet
  • Konstruktionsleg

Kilde: Steen Søndergaard, Københavns Professionsskole.


Robotter i fremgang

Hippomini sælger robotter til institutioner og skoler. De har foreløbig handlet med alle 98 kommuner og vurderer, at der i dag er robotter i hver femte af landets daginstitutioner. De mest populære er:

  • Bee-bot
  • Blue-Bot
  • Dash & Dot
  • Ozobot

Kilde: Hippomini


Forskning i leg med ny teknologi

Minimakerspace er et projekt, hvor Furesø og Københavns Kommune i samarbejde med virksomheden Hippomini undersøger, hvad børn i dagtilbud kan, når de får stillet medie-, it- og konstruktionsteknologi til rådighed. Forskere fra Københavns Professionshøjskole (KP) observerer børnenes leg. Minimakerspace er med i et internationalt forskningsforløb, der blandt andet undersøger, hvilke kompetencer personalet har brug for.

Læs mere her.


Kilde: Steen Søndergaard, Københavns Professionsskole.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev