En højere normering i vores dagtilbud vil øge produktiviteten, fordi flere forældre vil aflevere deres børn i institution frem for at passe dem hjemme.
Det skriver de økonomiske vismænd i en ny rapport, der bl.a. har set på de positive sidegevinster af offentlige investeringer i velfærd – som regneeksempel har de set på landets dagtilbud. FOA-formand Dennis Kristensen er glad for rapportens konklusioner.
“Jeg er meget opmuntret over vismændenes rapport. Det er den første reelle dokumentation af, at der er positive afledte effekter, når man investerer i velfærd,” siger han.
Vismændene skriver, at studier viser, at pasning af høj kvalitet giver børnene bedre forudsætninger for at bryde den sociale arv og bidrage positivt til samfundet.
Investering i fremtiden
På Eksperimentalinstitutionen, der ligger i Københavns Kommune, er halvdelen af børnene visiteret af kommunen og kommer fra familier med psykosociale problemer. Her arbejder man målrettet med inklusion – en indsats som institutionen har haft så stor succes med, at den har været medvirkende til at kåre stedet som ‘Årets Dagtilbud’.
“Det at give barnet nærvær, selvværd og støtte barnets personlige kompetencer i de første leveår har afgørende betydning for, hvordan barnet klarer sig videre. En forudsætning for, at man kan levere det, er en høj faglighed og god normering,” siger Jane Weltz, leder af Eksperimentalinstitutionen.
På Eksperimentalinstitutionen har de en højere normering end andre institutioner i kommunen.
“Danske børn tilbringer meget tid i daginstitution. Nærværet skal være der mange gange i løbet af en dag. Hvis man som ansat sidder alene med en flok børn, så er der ikke tid til det. I værste fald kan det betyde, at man taber nogle børn, der ellers kunne have bidraget positivt til samfundet,” siger hun.
Opgør med McKinsey-generationen
Hos FOA ser Dennis Kristensen rapporten som en anledning til at tage et opgør med det, som han kalder McKinsey-generationen i Finansministeriet.
“McKinsey-generationen har sat kikkert for det blinde øje, når det handler om at se på de positive gevinster ved investeringer i velfærd. I stedet har de fokuseret snævert på den umiddelbare effekt af skattelettelser og lavere ydelser,” siger han.
Han håber, at vismændenes vil foretage lignende beregninger på gevinsten ved at investere i andre velfærdsområder.
“Vi bliver nødt til at se på, hvad vi får igen på den lange bane, når vi investerer i ældrepleje, børnepasning og bedre offentlig infrastruktur. Tingene hænger sammen, men sammenhængen forsvinder, når man ser verden gennem et regneark,” siger Dennis Kristensen.