Mænd oplever oftere end kvinder, at der er indført regler på deres arbejdsplads for kys og kram samt regler, der skal beskytte mod mistanke om seksuelle overgreb. 

Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit medlemspanel. 

Hver sjette – 17 procent – af FOAs mandlige medlemmer inden for dagtilbud oplever direkte eller indirekte særlige regler for mandlige ansatte på arbejdspladsen. Halvdelen af mændene mener desuden, at kulturen og reglerne om fysisk kontakt sætter begrænsninger for den omsorg, de kan give børnene. For kvinderne er det 22 procent.

“For din egen skyld”

Martin Peter Sørensen er en af dem, der har følt sig diskrimineret under sin uddannelse til pædagogisk assistent, hvor han var i praktik i en SFO.

“Jeg måtte ikke kramme eller assistere ved toiletbesøg. Det var for min egen skyld, fik jeg at vide af lederen. Og kollegerne – også de mandlige – havde accepteret, at der gjaldt forskellige regler for mænd og kvinder,” siger Martin Peter Sørensen. 

Han forsøgte at tale med lederen om det, men kunne ikke trænge igennem.

“Det er en syg kultur, hvis der skal gælde andre regler for mænd end for kvinder. Jeg vil ikke være en andenrangsmedarbejder, og jeg synes, det er et helt forkert at signalere over for børnene, at de ikke kan få omsorg af mændene,” siger Martin Peter Sørensen, der i dag arbejder i en børnehave, hvor der ikke er særregler for mænd.  

FOA har ikke haft sager

Formanden for Pædagogisk Sektor i FOA, Mogens Bech Madsen, har på foranledning af elevbestyrelsen i FOA iværksat undersøgelsen for at få afdækket, i hvilket omfang mænd er udsat for diskrimination.  

“Vi har ikke fået henvendelser fra medlemmer, der ville have os til at føre en sag – måske fordi man ikke har lyst til at stå frem og risikere at falde i unåde hos sin arbejdsgiver. Men som det fremgår af undersøgelsen, så er der mænd, der oplever, at de ikke må det samme som deres kvindelige kolleger, og det er selvfølgelig helt uacceptabelt,” siger han.

Ligebehandlingsnævnet skal tage stilling

Institut for menneskerettigheder har 1. september i år anlagt en sag ved Ligebehandlingsnævnet for at få fastslået, at særregler rettet mod mandlige ansatte i dagtilbud er i strid med Ligebehandlingsloven.

Instituttet fik 1. januar 2016 et særligt mandat til at indbringe principielle 
sager, som har offentlighedens interesse, for Ligebehandlingsnævnet. Og sagen om særregler har netop en sådan karakter, siger Maria Liisberg, ligebehandlingschef i Institut for menneskerettigheder.

“Vi mener, det er i strid med lovgivningen. Man må ikke forskelsbehandle på grund af køn, og der er ikke tilstrækkelig gode grunde til at lave forbud for mænd. Det sender et signal om, at mænd er farlige og mindre værd,” siger hun. 

Særregler opbygger angst

Maria Liisberg anerkender ikke argumentet om, at reglerne er til for at beskytte mænd mod uberettigede anklager. Heller ikke selv om intentionen med reglerne kan være gode nok.

“Det efter vores mening en forkert vej at gå. Særregler for mænd er med til at opbygge angst, og på børnepasningsområdet er det vigtigt at sende et signal om, at mænd og kvinder er lige gode. Hvis et dagtilbud har regler for, hvordan personalet må omgås børnene, skal det altså være regler, der gælder for begge køn,” siger Maria Liisberg. 

Ligebehandlingsnævnet forventes at komme med en afgørelse i maj 2017.

Oplever du særregler, så kontakt din FOA-afdeling

Ligesom Institut for menneskerettigheder mener FOA, at særregler skal udfordres.

“Det er vores opfattelse, at særregler rettet mod køn kan være i strid med Ligebehandlingsloven,” siger Eike Byg Huish, der er en af FOAs jurister i ligebehandlingsager. 

Hun opfordrer derfor til, at alle, der oplever særlige regler rettet mod køn, henvender sig i deres FOA-afdeling.