Annonce

Tema: Demens

Metropol tilbyder ny uddannelse inden for demensområdet


Professionshøjskolen Metropol i København tilbyder nu videreuddannelse til folk, der vil specialisere sig inden for demensområdet.

Annonce

I dag lever op imod 90.000 med demens. Om 25 år vil tallet være op imod 165.000. Colourbox

Af Andreas Hemme
Journalist

Annonce

Da man inden for en kort årrække forventer en markant stigning i antallet af demente, tilbyder Professionshøjskolen Metropol i København en ny videreuddannelse til personale, der til dagligt arbejder med demente borgere.

Uddannelsen består af to moduler, der kan tages selvstændigt eller som led i en hel akademiuddannelse. Modulerne er ”Omsorg for den demente borger” og ”Socialt arbejde med demente borgere”, der hver består af 9 undervisningsdage.

”Vi har længe efterlyst, at man får muligheden for at specialisere sig inden for demens. Vi var jo med til at starte Demensalliancen, og i den forbindelse har vi talt meget om, hvilke kompetencer medarbejderne skal have for at tage sig af det stigende antal demente,” siger Karen Stæhr, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Mere fokus på demens

Stigningen i personer, der bliver ramt af demens, er et globalt fænomen, og der er derfor de seneste år kommet mere fokus på denne udfordring:

”Vi kan se, at fokus er øget, blandt andet ved at der er afsat midler i finansloven til arbejdet med demens. Den nye uddannelse er derfor meget velkommen, men man skal også på arbejdspladserne sørge for at holde sig opdateret på den nyeste viden, så de demensramte kan have den nødvendige faglighed omkring sig,” siger Karen Stæhr.

Ifølge Karen Stæhr er den nye uddannelse også et tiltag, der bliver budt velkommen blandt FOAs medlemmer:

”Vi kan høre på vores medlemmer, at de også vil have muligheden for at fordybe sig inden for deres speciale. Med den øgede fokus på demens, der er, er det et område, hvor mere uddannelse har været efterspurgt,” fortæller Karen Stæhr.

Se mere om den nye uddannelse her (bemærk at PH Metropol i dag hedder Københavns Professions Højskole).

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev