Annonce

Illustrationen viser et par der går ved siden af hinanden, mens en mand står ved siden af og anderkender deres partnerskab med en tommelfinger i vejret.

Tema: Kærlighed på jobbet

5 trin til en god kærestekultur


Få her de fem bedste råd til en god kæreste-kultur på arbejdspladsen fra arbejdsmiljøkonsulent i FOA Charlotte Bredal.

Annonce

Vær fordomsfri, hvis kolleger danner par på arbejdspladsen, lyder et af rådene fra FOAs arbejdsmiljøkonsulent Charlotte Bredal. Gitte Skov

Af Karen Greve
Journalist

Annonce

1. Hav en bagatelgrænse

Der er ingen grund til straks at slå et kys til en sommerfest op på de sociale medier. Det sker blandt voksne mennesker, og det behøver du naturligvis ikke orientere nogen om. Hvis andre sladrer om bagateller af den kaliber, så sig tydeligt fra.

2. Tænk fordomsfrit

Langt de fleste forhold mellem kolleger glider fint, så selvom du tidligere har oplevet problemer med par på samme arbejdsplads, kan historien være en anden nu. Mal ikke fanden på væggen, før han reelt stikker hovedet frem!

3. Drop forsigtig-Peter

Gå direkte til det romantiske par, sig, at du glæder dig over deres lykke, men har brug for at høre, hvordan de har tænkt sig at tackle samarbejdet med jer andre. Det er bedre at involvere et par end at skumle bag deres ryg.
Illustration der viser en gruppe der står og sladrer om et par der står ved siden af gruppen

4. Undgå sladder

Problemer opstår typisk, hvis et forhold er hemmeligt og der – tys, tys – hviskes i krogene. Så både, hvis du har et forhold, og hvis du har kendskab til et forhold, gælder det, at åbenhed er bedst for arbejdspladsens kultur.

5. Sig fra

Du skal til gengæld reagere, så snart et forhold påvirker arbejdsmiljøet. Hvis et par enten gerne vil have vagter sammen, eller helst ikke vil have vagter sammen, kan det hurtigt blive vanskeligt at få en vagtplan til at gå op. Ingen kan forvente den type særbehandling.

Kilde: Arbejdsmiljøkonsulent i FOA, Charlotte Bredal

Vidste du...

at det mest populære sted, hvis man altså er interesseret i en romance på arbejdspladsen, hverken er kopirummet eller elevatoren? En engelsk undersøgelse fra 2015 viser, at depotrummet er mest attraktivt!

Kilde: Newsbreak.dk

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev